Vil du have et fantastisk studiejob og være med til at skubbe samfundet i en bedre retning?
Du kan blive min afløser!
Efter tre gode år som studentermedhjælper hos Cepos stopper jeg for at kunne fokusere på speciale på matematik-økonomi. Derfor mangler CEPOS nu dig som den næste studentermedhjælper.
I min tid hos CEPOS har jeg været med til at udarbejde en lang række analyser indenfor emnerne regulering, vækst og transport. Jeg har oftest været med under hele processen fra idé til analysen blev udgivet. Derfor har mit arbejde både været præget af dataindsamling (bl.a. web-scraping, databehandling, analysearbejde samt udformning af de endelige notater.
Under mit arbejde med analyserne har jeg haft stor frihed til at løse de problemer og udfordringer, som er kommet undervejs, mens min chef Jonas Herby har leveret god sparring, når udfordringerne har krævet det. Derudover er en af de ting, som jeg specielt har sat stor pris på, at jeg gennem jobbet har haft mulighed for at føre en stor del af de ting, som jeg har lært på studiet, ud i virkeligheden. Samtidigt har jeg fået en masse nye kompetencer i bl.a. Excel og R og har haft rig mulighed for at kunne udvikle mig.
Ud over rent fagligt at være et interessant sted at arbejde, så er CEPOS også en meget dejlig og social arbejdsplads fyldt med en masse gode kollegaer og en hel del sociale arrangementer. Vi har det supersjovt sammen på studenterkontoret.
På den baggrund vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at søge stillingen hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Troels Sabroe Ebbesen, tidligere studentermedhjælper i CEPOS
Udbyder
CEPOS
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
1. oktober 2021
Ansøgning
Send hellere din ansøgning før end senere idet der løbende bliver kaldt ind til samtale – og aller senest d. 1. oktober 2020. Ansøgningen skal sendes elektronisk til Jonas Herby på herby@cepos.dk. Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jonas på 2728 2748.