VIL DU KICKSTARTE DIN KARRIERE SOM KONSULENT?

Så bliv fastansat hos Incentive. Du starter som juniorkonsulent og bliver konsulent, når du afslutter dit studie.

Vil du styrke din analytiske sans og prøve dine samfundsøkonomiske kompetencer af i praksis? Og vil du arbejde i et konsulenthus, hvor både faglighed og hjælpsomhed er i centrum. Vi søger ambitiøse studerende til at indgå i vores team af dygtige økonomer.

 

Om os

Hos Incentive hjælper vi vores kunder med at træffe bedre beslutninger. Vi bygger vores analyser på data, og vi arbejder sammen i projektteams for at levere den højeste kvalitet. Tilsammen repræsenterer vi en bred vifte af kompetencer.

Vi arbejder for en række af Danmarks mest spændende offentlige og private virksomheder, fx Novo Nordisk, Coloplast, DI, Transportministeriet og DSB.

 

Om opgaverne

Du bliver en del af teamet på ét eller flere projekter og vil sammen med de øvrige konsulenter udføre opgaver som fx at:

  • Lave data- og analysearbejde. Fx samle data via webscraping og behandle store datasæt i Excel, R eller Python.
  • Opgøre klimabelastning og mobilitetsforbedringer på transportområdet.
  • Gennemføre registerdataanalyser på sundhedsområdet.
  • Formidle resultaterne af de analyser, du laver, i tekst og figurer.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med dine opgaver, og du udvikler dig fagligt med hjælp fra dine kolleger.

 

Om dig

Du læser sandsynligvis cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.oecon. Du har en høj faglig standard og er blandt de dygtigste på din årgang. Du er ambitiøs, hjælpsom, arbejder hurtigt, går ikke på kompromis med kvalitet og service og har lyst til at blive kastet ud i mange forskellige typer af opgaver. Du er en god formidler både på dansk og på engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel eller med at lave analyser i R, Python eller lignende. Og endelig har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor alle har indflydelse og medansvar for at udvikle forretningen.

 

Om at arbejde hos Incentive

Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø, der er præget af entreprenørånd og fællesskab, og hvor faglighed og gåpåmod værdsættes. Arbejdstiden som juniorkonsulent er 15-20 timer om ugen. 
Vi værdsætter fleksibilitet, så du kan selvfølgelig holde fri omkring dine eksaminer.

 

Arbejdssted

Vores kontor ligger på 
Holte Stationsvej 14, 1.
2840 Holte

 

Søg stillingen

Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift senest d. 31. maj. til ansoeger@incentive.dk. 
Vi ansætter løbende. 
Du kan ringe eller skrive til Cecilie Yssing, 2290 9902, cy@incentive.dk, hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.

 

Udbyder

Incentive

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

31. maj 2022

Ansøgning

Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift senest d. 31. maj. til ansoeger@incentive.dk.