Vil du være praktikant i Bruxelles for Dansk Erhversliv?

DI arbejder i Bruxelles med en lang række politiske områder. Det gælder brede dagsordener som det indre marked, digital transformation og grøn omstilling til mere specifikke dagsordener som sundheds-, miljø- og handelspolitik. Kort sagt, alt hvad der berører erhvervslivets interesser.

DI’s kontor i Bruxelles er knudepunkt og brobygger mellem vores kolleger i København, DI’s medlemsvirksomheder og beslutningstagere i Bruxelles.

Som praktikant på DI’s kontor i Bruxelles får du ansvar for at følge den politiske proces helt tæt indenfor områder, der har stor betydning for danske virksomheder og internationalt erhvervsliv.

Et praktikforløb hos DI i Bruxelles giver dig mulighed for at deltage i en masse arrangementer, debatter og events og udbygge din viden og skabe et fagrelevant netværk på tværs af EU’s landegrænser. Samtidig vil du opleve, at Bruxelles er et socialt miljø, der er fyldt med andre EU-begejstrede europæere. I Bruxelles vil du opleve, at det faglige og sociale ofte flyder sammen.

Praktikperioden løber over knap 6 måneder - fra 1. september 2023 til 31. januar 2024.

Dine opgaver
Du vil i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere komme til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver. Det drejer sig blandt andet om analyser, mødeforberedelse, deltagelse i møder, informationsovervågning og -søgning, planlægning og afvikling af events, oplæg for besøgende samt opgaver knyttet til kontorets løbende drift.

Sådan vil en almindelig dag se ud
Du vil blive koblet på den konsulent som arbejder med dit interesseområde, og jo mere engageret du er, jo stærkere en højre hånd bliver du for konsulenten.

En dag kan gå med at starte til et møde i Kommissionen for derefter at tage tilbage på kontoret og ringe til DI-kolleger i København for at finde ud af, hvad DI mener om emnet. Derefter bruger du eftermiddagen på at skrive et DI-notat derom. Inden dagen sluttes af med en belgisk øl på den store plads, har du også sendt et pressebrief om emnet til Børsen.

Vi forventer, at du

  • gerne vil arbejde for erhvervslivets interessevaretagelse i din praktiktid
  • allerede har erfaring med politisk arbejde
  • får energi af at være en del af et miljø, hvor der tales politik og EU både i og uden for kontortiden
  • er på relevant videregående studie, minimum på 7. semester
  • taler og skriver engelsk flydende.

Du kan forvente

  • at være teamet op med en anden praktikant
  • at blive tilknyttet en konsulent som arbejder med det fagområde som har din interesse
  • at få kendskab til en lang række politikområder af central betydning for danske virksomheder samt EU’s beslutningsproces
  • opnå erfaring med at samarbejde i et internationalt miljø
  • at være en del af et kontormiljø, som - udover leder af DI’s Bruxelles-kontor, Andreas Brunsgaard - består af 5 DI-konsulenter. Vi deler kontor og frokoststue med Dansk Arbejdsgiverforening.
  • boligtilskud fra DI og hjælp til alt det praktiske i forbindelse med praktikopholdet.

Er du interesseret?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Chefkonsulent Stanislav Stanchev på stan@di.dk eller på tlf. +32 460 94 42 28.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket senest den 27. februar 2023.

Udbyder

Dansk Industri

Jobtype

Praktik

Ansøgningsfrist

27. februar 2023

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket senest den 27. februar 2023.