Vismændenes sekretariat i København søger en dygtig student

Vi søger en dygtig student (stud.polit, stud.scient.oecon. eller lign.), som brænder for at bidrage til analyser på et højt niveau.

Studenterne er et bærende element i vores arbejde og arbejder tæt sammen med vores økonomer. 

Som student tilknyttet kontoret i København vil du primært arbejde med strukturanalyser og offentlige finanser. Studenterne løser dog opgaver bredt i sekretariatet, herunder indenfor miljø, energi og klima. Du vil arbejde fra København, men få opgaver for økonomer i både København og Horsens.

Opgaverne er meget varierede. Eksempler på typiske arbejdsopgaver er:

  • Programmering, databehandling og estimation i primært Gekko og STATA, men arbejde i SAS, R og MATLAB kan også forekomme
  • Indsamling og bearbejdning og vedligeholdelse af data i Excel
  • Udarbejdelse af mindre notater
  • Udførelse af administrative småopgaver 

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med vores programpakker eller programmering.

Vi tilbyder dig rigtig gode udviklings­muligheder, der modner dig som økonom, og du får masser af inspiration, du kan bruge på studiet.

Du er fagligt stærk og besidder engagement, sam­ar­bejds­evne og flek­si­bilitet, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du kan være studerende på såvel bachelor- som kandidatdelen af uddannelsen, men vi ser gerne, at dit studieforløb tillader, at du kan være ansat hos os mindst halvandet år.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 eller 17,5 timer om ugen. Der er gode muligheder for at holde fri i eksamensperioder.

Ansættelsesstedet er Landgreven 4, 1301 København K.

Tiltrædelsestidspunktet er så hurtigt som muligt efter samtalerne. 

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Student Sissel Marie Andersen
51 79 36 11 / sma@dors.dk

Chefkonsulent David Tønners
24 81 97 24 / dat@dors.dk

Læs mere om De Økonomiske Råd og sekretariatet på www.dors.dk.

Ansøgning sendes sammen med CV, karakter­udskrift og eventuel anden dokumentation til ansoegning@dors.dk senest søndag den 7. november 2021. 

 

_____________________________________________________________

De Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandsskabet i De Økonomiske Råd i udarbejdelsen af fire årlige vismandsrapporter. Det er sekretariatets opgave at udarbejde baggrundsmateriale og gennemføre analyser i forbindelse med rapporterne. Sekretariatet beskæftiger omkring 30 medarbejdere, heraf fem studenter.

De Økonomiske Råd er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://dors.dk/sekretariatet/haandtering-persondata

Udbyder

De Økonomiske Råd

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

7. november 2021

Ansøgning

Ansøgning sendes sammen med CV, karakter­udskrift og eventuel anden dokumentation til ansoegning@dors.dk senest søndag den 7. november 2021.