EVA søger kvantitative konsulenter

Dygtige konsulenter til kvantitative analyser på dagtilbuds- og det videregående uddannelsesområde

Vil du være med til at skabe vigtig viden til beslutningstagere og praksis? Vil du løse komplekse kvantitative og mixed methods-analyse- og evalueringsopgaver og formidle viden, der har stor betydning for børn, unge og voksne? Så er du måske en af de nye konsulenter, vi leder efter.

På Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har vi mange spændende opgaver, der spiller ind i de store samfundsmæssige problemstillinger på dagtilbuds- og uddannelsesområdet, og i de kommende år sætter vi særligt fokus på spørgsmålene om, hvordan vi får alle med gennem uddannelse, og hvordan vi sikrer, at vi uddanner til fremtiden.

Vi søger derfor nu kvantitativt stærke konsulenter til vores enheder for dagtilbud, grundskole og videregående uddannelser. Hvis det er vigtigt for dig at have et job med stor samfundsmæssig betydning, og at være på en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads, så er EVA måske noget for dig.

Som konsulent på EVA har du rig mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, og du indgår i et tæt samarbejde med dygtige kolleger og i dialoger og samarbejde med eksterne parter i ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, fonde m.v. Du har gode udviklingsmuligheder og indgår i et stærkt vidensmiljø, hvor vi lægger stor vægt på sparring og samarbejde - og på kontinuerligt at udvikle vores faglighed. Du er med til at designe, gennemføre og formidle undersøgelser, analyser og evalueringer, der kan styrke kvaliteten af uddannelser og dagtilbud. Mange af dine opgaver kommer til at ligge inden for et af de nævnte områder, men på EVA arbejder vi også sammen i tværgående projektteams, så du kan også komme til at arbejde med projekter på andre områder end dit primære.

Til vores enheder for hhv. dagtilbud og videregående uddannelse søger vi profiler med:

  • en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx økonomi, sociologi e.l.) – muligvis er du nyuddannet eller har et par års erfaring fra en lignende stilling
  • stærke kvantitative kompetencer, herunder gerne erfaring med datamanagement og kendskab til økonometriske analyser og effektmålinger (OLS, fixed effects, DiD, matching, osv.)
  • kendskab til mixed methods
  • lyst og evne til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og designe, gennemføre og formidle analyser af dem
  • gode samarbejdsevner, selvstændigt drive og mod på at skabe netværk i sektorerne
  • kendskab til dagtilbuds- og/eller det videregående uddannelsesområde samt interesse for og evne til at arbejde med at skabe og formidle viden, der spiller ind i både policy og praksis på et eller begge områder.

Sådan søger du

Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler den 16. august 2022 og evt. anden runde ansættelsessamtaler den 22. august 2022.  Ansøgningsfristen er den 7. august 2022, og vi forventer, at du kan tiltræde senest den 1. oktober 2022.

Dine løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst. Du vil blive indplaceret som hhv. konsulent eller seniorkonsulent alt efter dine kvalifikationer og erfaring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Dina Celia Madsen på 3029 0684 fsva stillinger på dagtilbudsområdet eller områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf på 2179 5721 fsva stillinger på området for videregående uddannelse.

EVA er en fleksibel, ambitiøs og moderne arbejdsplads

EVA er en arbejdsplads, som har store ambitioner for den enkelte medarbejders faglighed og udvikling og for det fælles faglige og sociale liv. Vi har en flad struktur, og samarbejdet er præget af gensidig faglig respekt og anerkendelse. Vil du læse mere om vores konkrete arbejdsområder, så tjek vores Handlingsplan 2022-24.

Vi holder til i Holbæk, hvor vi sammen med tre andre statslige arbejdspladser bor i dejlige, nyistandsatte lokaler på den tidligere Østre Skole, der nu huser et interessant vidensmiljø inden for uddannelsesverdenen. Det tager ca. 45 minutter med toget fra København, og der er kort vej at gå fra Holbæk Station til EVA. Som ansat på EVA kan du arbejde hjemmefra to dage om ugen og under transporten til og fra arbejde. Vi kan også friste med en god kantine.

Du kan læse mere om EVA på www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller

etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Udbyder

Danmarks Evalueringsinstitut

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

7. august 2022

Ansøgning

Lyder det som et job for dig, og matcher du profilen, så send os en ansøgning. Du søger stillingerne ved at uploade ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer i HR Manager via vores hjemmeside www.eva.dk/job-hos-eva.