Talstærk generalist med fokus på politisk it-udviklingsøkonomi til økonomikontor

Vil du udfordres på et område præget af stor kompleksitet og politiske bevågenhed, hvor du kommer til at arbejde med it-udviklingsøkonomi i staten, der er med til at sikre finansieringen af velfærdssamfundet? Har du lyst til at forberede politiske beslutninger om at igangsætte nye store it-projekter og arbejde med styringen af statens største it-udviklingsøkonomi? Så er du måske vores nye kollega.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udvikler, drifter og vedligeholder nye og eksisterende it-systemer, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive. Vi lægger stor vægt på at skabe løsninger, der er data- og analysedrevne, som er værdiskabende for Skatteforvaltningen, og som understøtter, at skatter og afgifter bliver betalt korrekt og til tiden. Udviklings- of Forenklingsstyrelsen har et årligt budget på knap 5 mia. kr. 

I Center for Bevilling, Budget og Metode har vi ansvaret for den overordnede økonomi- og virksomhedsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Det indebærer, at vi står for konsolideringen af store mængder af økonomidata og omsætter det i analyser samt beslutnings- og prioriteringsoplæg til vores direktion og Skatteministeriets departement. Derudover har vi også ansvaret for at sikre finansiering til nye og igangværende udviklingsprojekter, som er den rolle. du træder ind i.

Din hverdag hos os
Du får ansvaret for at forberede politiske beslutninger om at igangsætte nye store it-projekter samt bidrage til at koordinere den samlede udviklingsøkonomi for projekter i styrelsen. 

Som led i dette arbejde kommer du til at:

  • have en central funktion i forhold til at koordinere politiske beslutninger i samarbejde med Skatteministeriets departement og tilpasse projektudviklingen og finansieringen i henhold til disse.
  • agere som projektleder, der sikrer fremdrift og sammenhæng i arbejdet fra udarbejdelse af estimater, business case og konkrete beslutnings- og prioriteringsoplæg. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med fagkontorerne der står for projektudviklingen og Skatteministeriets departement
  • foretage beregninger på baggrund af store datasæt for at fastlægge it-projekternes økonomier i de enkelte år
  • udarbejde skriftlige produkter, der skal sikre, at der træffes beslutning om at igangsætte nye it-projekter eller afklare andre økonomiske forhold med betydning for fremdriften i it-projekterne.

Du bliver en del af et center med 20 engagerede og fagligt stærke kollegaer og 2 chefer, hvor vi også vægter det sociale højt. Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor vi i fællesskab løfter niveauet for vores arbejde.

Stærk faglig profil med lyst til en stejl læringskurve
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse med en stærk faglig profil. Du er nyuddannet eller kan have nogle års relevant erfaring fra centraladministrationen, en større kommune eller fra konsulentbranchen.


Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er talstærk og kan arbejde struktureret og effektivt med store datasæt
  • har stærke analytiske evner samt gode formidlingsevner
  • har veludviklede samarbejdsevner og kan drive processer frem, som involver mange forskellige aktører

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest den 6. november 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kjartan Nickelsen på 7238 9731. 

Der kan indgå en person- og logikanalyse i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Der vil være mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere 

Udbyder

Skatteministeriet

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

6. november 2022

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest den 6. november 2022.