Virtuelt besøg hos McKinsey med Women In Business CPH

Grundet Corona og Danmarks stadig delvise lock-down har de fleste været nødt til at rykke studie- og/eller arbejdsliv ind i hjemmet. Med arbejde i hjemmet kan vi på flere måder se ind i en “ny normal" - som både rummer udfordringer og muligheder. 

Til dette virtuelle event hos McKinsey & Company vil du få ideer til, hvordan du kan skabe en god hjemmearbejdssituation, herunder hvordan du kan styrke din koncentration, dit ’workflow’, og hvordan du kan “lade op”.

Eventet faciliteres af McKinsey-konsulenter med en baggrund fra Københavns Universitet, som ligeledes vil fortælle om jobbet som managementkonsulent.

__________________________________

Hvem er eventet for?

Eventet arrangeres af Women in Business i samarbejde med McKinsey & Company og er denne gang målrettet kvindelige studerende på Københavns Universitet på tværs af alle fakulteter. 

For at deltage skal du sende en mail til Women in Business på wib.samf@gmail.com, hvor du besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvorfor vil du gerne deltage i eventet? 
  • Hvad har været din største udfordring i forbindelse med at arbejde hjemme under Corona?

Deadline er mandag d. 25. maj. Vi har begrænsede pladser til eventet, og deltagere får besked per mail torsdag d. 28. maj.

Arrangementet foregår over Zoom.

Ved at deltage i eventet accepterer du, at dit navn og emailadresse bliver delt med McKinsey & Company. 


Virksomheder

Faktaboks

McKinsey & Company er et af verdens førende managementkonsulenthuse. De løser et bredt udsnit af opgaver for de største danske og internationale virksomheder fra digitale transformationer, over strategi på øverste niveau, til kreative løsninger inden for bæredygtig udvikling. De har særligt fokus på at udvikle mennesker – både i de organisationer, de samarbejder med, og blandt egne konsulenter.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk