Del
SVM-regeringen har som erklæret mål at få flere unge til at tage et fritidsjob. Intentionen bygger bl.a. på et argument om, at det har positive sideeffekter på de unges liv at arbejde ved siden af skolen. Særligt er det blevet fremført i debatten, at unge med fritidsjob i gennemsnit får højere karakterer i skolen end unge uden et fritidsjob – men betyder det nødvendigvis, at et fritidsjob forårsager højere karakterer? Det spørgsmål kastede jeg mig over i mit bachelorprojekt "Working Wonders? The Impact of Student Employment on Educational Performance", hvor jeg undersøgte den kausale sammenhæng mellem fritidsjob og karakterer for elever i 9. klasse og 3.g.
Jeg konstaterede hurtigt, at der ganske rigtigt er en positiv korrelation mellem hvor mange timer man arbejder i fritidsjob og karaktergennemsnittet til både afgangsprøven i 9. klasse og i 3.g. Denne korrelation blev dog mindre i takt med, at jeg kontrollerede for baggrundsvariable i mit datasæt. Det tyder altså på, at korrelationen muligvis ikke skyldes en kausal sammenhæng, men nærmere er et resultat af, at dygtige elever oftere har et fritidsjob af urelaterede årsager.
For at komme nærmere den sande kausale effekt af fritidsjob på karakterer, ville jeg ideelt set gerne tildele fritidsjobs til skoleelever i et randomiseret eksperiment. Da det ikke lod sig gøre, brugte jeg i stedet coronanedlukningen som et såkaldt “naturligt eksperiment”. Under nedlukningen blev store dele af detailhandlen lukket ned: tøjbutikker, storcentre, byggemarkeder og andre butikker, hvor skole- og gymnasieelever kan finde på at have et fritidsjob. Andre butikker valgte man at holde åbne under nedlukningen, herunder supermarkeder, apoteker og nogle få andre butikstyper. Denne differentierede nedlukning tillod mig at bruge et difference-in-differences design, hvor jeg sammenlignede karakterforskellene på tværs af butikstyper før coronanedlukningen med forskellen efter, hvor nogle elever på eksogen vis blev forhindret i at arbejde.
Resultatet af min analyse var, at jeg ikke fandt nogen signifikant effekt. For elever i 9. klasse fandt jeg en effekt af at arbejde under nedlukningen på 0,003 karakterpoint, men med en ret stor standardfejl på 0,07 karakterpoint, hvilket ikke tillader mig at afvise en moderat positiv eller negativ effekt. For gymnasieelever er resultaterne sammenlignelige med et estimat på -0,02 karakterpoint og en standardfejl på 0,05 karakterpoint. Den maksimale positive effekt, som ligger inden for mit konfidensinterval er således 0,14 karakterpoint for elever i 9. klasse og 0,12 karakterpoint for gymnasieelever, hvilket er en markant svagere sammenhæng end den rene korrelation antyder. Og som sagt tillader mine estimater for lige så store negative effekter.
På figuren herunder viser jeg (den standardiserede) karakterforskel mellem 9. klasses- og gymnasieelever med fritidsjob i nedlukkede og ikke-nedlukkede butikstyper i alle år op til nedlukningen samt i nedlukningsåret, 2021. Som det fremgår, er det svært at se, at 2021 skiller sig nævneværdigt ud fra tidligere år.
Jeg undersøgte også, om der er forskellige effekter baseret på, hvor mange timer eleverne arbejder i deres fritidsjob, og resultaterne fremgår af figuren herunder. For gymnasieelever får jeg samme estimat for elever, der arbejder få timer og mange timer (venstre figur), mens jeg for elever i 9. klasse finder en svag tendens til, at elever der arbejder mange timer om ugen oplever en negativ effekt på deres karakterer af at arbejde (bemærk, at figuren viser effekten af at være hjemsendt under corona. Et positivt estimat skal derfor tolkes som en negativ effekt ved at arbejde.)
Konklusionen på mit projekt var dermed, at der ikke tyder på at være en overbevisende positiv effekt af fritidsjob på ens karakterer i skolen. Dette underbygger jeg også ved en gennemgang af den eksisterende akademiske litteratur på området (hovedsageligt fra udlandet), der typisk ikke finder nogen signifikant kausal sammenhæng. Det er dog vigtigt at nævne, at min empiriske strategi langt fra er perfekt, og coronanedlukningen er udfordrende at bruge som naturligt eksperiment, da der skete mange forskellige ting på samme tid. Derfor er det muligt, at den afgørende antagelse om “parallelle trends”, som underbygger Difference-in-difference-metoden, ikke er overholdt i mit tilfælde.
Hele opgaven kan læses her: Working Wonders? The Impact of Student Employment on Educational Performance
Har du fået blod på tanden og vil gerne have din egen skriftlige opgave udgivet i polits eneste videnskabelige tidsskrift? Eller skal du først lige læse alle de andre spændende volumes af JPO? Så klik her.
