Hvem?
Liv Kristine Ravn er tidligere tutor og formand for foreningen Socialøkonomisk Samfund (SøS). En forening, som blandt andet står for at uddele undervisningsprisen Den Usynlige Hånd og Zeuthen Prisen hvert år.
Hvordan skal
du fejre jul i år?
Jeg er så heldig at holde jul hele to gange hvert år. Mine forældre
er skilt, og i år skal jeg holde det med min mors side af familien. Hjemme hos os
er vi en stor søskendeflok fordelt på fire piger og en dreng, så selv hvis det
’bare’ var os, ville endnu en juleaften med højt humør og god stemning være
garanteret. Den 24. december er en af de bedste dage på året. For mig handler
julen særligt om at bruge tid med min familie og dem, jeg holder af. En
tilbagevendende begivenhed juleaften er, at jeg mødes med nogle af mine
tætteste veninder, efter vi har hygget færdig med familien. Vi gik i klasse
sammen i gymnasiet og har holdt sammen lige siden. Vi mødes og drikker et par
øl og hilser på en masse gamle venner, som også er hjemme hos deres familier
for at holde jul. Der er en fantastisk stemning.
Hvilken
pakke håber du allermest, du finder under juletræet?
Jeg håber at finde en helt særlig pakke til min far: en GPS til hans
bil!
Hvilken sang
vælger du, når der skal danses rundt om juletræet?
Jeg er typen, der gerne vil synge alle sange! Og det er jeg også
alene om. Men hvis jeg kun måtte vælge én sang, skulle det være ”På loftet
sidder nissen”. Det er af den ene grund, at min lillebror synger med, og han
synger højt! Det er både meget morsomt og sødt. Måske er det lige værd at
nævne, at min lillebror er otte år gammel...
Hvad står
menuen på hos dig juleaften?
Når jeg holder jul med min fars side af familien, får vi både flæskesteg
og and, og det er altid min farmor og farfar, der står for hele middagen. Jeg
ved godt, mange siger, at deres bedsteforældre laver den bedste julemiddag –
men det må være fordi, de ikke har smagt den julemiddag, jeg får serveret! Når
jeg holder juleaften med min mors side af familien, kan julemenuen variere
lidt.
Som fortalt er jeg så heldig at holde jul to gange om året, og jeg
skrifter derfor mellem at være sammen med min fars og mors side af familien
juleaften. Et år, hvor jeg ikke skulle fejre julen med min mors side af familien
den 24. december, valgte vi at holde både jul og nytår den 31. december. Det
resulterede i flæskesteg, kransekage, juletræ, champagne, gaver og fyrværkeri
samme aften. Jeg synes, at det er sjovt at sætte sit eget præg på traditioner,
men jeg vil dog holde fast i, at julemiddagen den 24. december skal være helt
traditionel - både med flæskesteg, and og alt det, der ellers hører til!
Hvad er din
mest påskønnede juletradition?
For mit vedkommende er julen indbegrebet af traditioner – og jeg har
mange af dem. Blandt dem, jeg holder mest af, er, at vi altid tager i Roskilde Domkirke lidt over middag juleaften. Her møder vi blandt andre venner og
bekendte og undervisere fra folkeskolen og gymnasiet. Selvom jeg ikke vil
karakterisere mig selv som troende, er det en af de traditioner i julen, der er
vigtigst for mig. Lyden af drengekorets stemmer og synet af flere hundrede
glade mennesker gør stemningen til noget helt særligt. Når vi er hjemme igen
efter kirken, drikker vi varm gløgg og hygger, mens den sidste del af
madlavningen færdiggøres.
Hvis du
kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter, hvad skulle det så være?
Julen er ofte den tid på året, hvor ens tanker går til dem, der ikke
er så privilegerede som en selv. Til dem, der ikke har et varmt sted at sove, og til
dem, der ikke har mulighed for at danse om juletræet med dem, de holder af. Gode
intentioner om at hjælpe andre er ikke det samme som rent faktisk at hjælpe.
Mit ønske er derfor: må alle de gode intentioner blive til virkelighed!
Hvad er din
yndlingsjulekalender på TV?
Uden tvivl ”Krummernes jul”. Hvorfor den som en af de eneste
julekalendere på TV 2 ikke er blevet genudsendt, det er mig en gåde.
Hvad er den
bedste julegave, du nogensinde har fået?
Et strygebræt og et virkelig ’pro’ strygejern. Det lyder måske som
en lidt kedelig julegave, men jeg synes, der er en sand glæde i at sørge for, at det tøj, der trækkes over hovedet, er pænt og ikke krøller. Det gør altså en
verden til forskel!
10. december
Partnervirksomheder
Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2