Del
Specialet er det største, vigtigste og uden tvivl vanskeligste element på politstudiet. Det er også et lidt overset element som vi ikke taler ret meget om. Mange specialestuderende oplever specialet som en vanskelig men også lærerig proces. Mange synes, at de kæmper meget alene med det. Det er normalt at gå i stå i kortere eller længere tid, og andelen af “specialesumpere” der bruger over 12 måneder på at skrive specialet, er ganske høj.
Den svære arbejdsproces
Det gode speciale er som alle andre gode opgaver præget af solid faglighed (man skal kunne mærke, at det er en økonom, der skriver!), af fokus på et enkelt væsentligt emne, og af fordybelse. Gode studie- og arbejdsvaner er helt afgørende for et godt resultat. Processen med at skrive speciale er så lang og sej, at man går i stå undervejs hvis ikke man får sin egen arbejdsproces tilrettelagt effektivt:
- Der er ikke noget, der hedder en læsefase og en skrivefase. Man bør skrive lige fra den første dag! (men det kan godt være noget af det skal slettes senere).
- Læs altid dine egne tekster kritisk igennem, men ikke for kritisk! (Nogle studerende går i stå fordi de er utilfredse med kvaliteten af deres arbejde).
- Studietid og fritid bør altid holdes adskilt. Arbejdsdagene for specialeskrivende kan nemt blive meget lange, men der skal være plads til lidt fritid. Læg bøgerne helt væk, glem den dårlige samvittighed og tag fri en gang i mellem!
- For meget erhvervsarbejde er klart et problem. Når man skriver speciale bør man have adskillige hele dage i træk til uforstyrret at fordybe sig. Med for mange afbrydelser går det simpelthen ikke. Økonomers jobmarked er så godt for tiden, at en del specialestuderende opnår at få et kandidatjob før specialet er færdigt, og i mange tilfælde giver det bagslag. Mit råd er derfor at vente med at søge job til man har 1–2 måneders skrivetid tilbage.
- Studiets korte opgaver har ikke forberedt de studerende på den vanskelige proces, det er at styre et speciale på 110 sider. Klare delmål er nødvendige. Sæt nogle deadlines for, hvornår hvert kapitel skal være færdigt.
Den gode opgave
Skal man skrive en god opgave, er der nogle få grundlæggende ting, der skal være i orden. Det gælder uanset om man skriver speciale, BA-opgave, øvelsesoplæg eller andet:
- Opgaven skal være snævert afgrænset med klar struktur og logisk disposition.
- Den skal gøre det som indledningen og problemformuleringen lover den vil gøre.
- Alle konklusioner er dokumenteret inde i fremstillingen.
- Generelt skal gentagelser undgås, men dog er det vigtigt, at konklusioner og pointer bliver slået ordentligt fast (også selvom det nogle gange kræver gentagelser).
For opgaver her på økonomi, er det særlig vigtigt, at de har faglig dybde og præcision. Det betyder i praksis, at økonomisk teori er anvendt eksplicit og at økonomisk logik spiller en fremtrædende rolle (også i den verbale argumentation). Fagudtryk skal anvendes korrekt. Avancerede begreber bør defineres første gang, de anvendes, mens mere grundlæggende teori (for eksempel fra BA-delen) ofte kan tages for givet. Et speciale bør rumme teori og empiri i et fornuftigt samspil.
Det siger sig selv, at emnet for opgaven er helt afgørende. Vi har et helt frit emnevalg her på studiet, hvilket jeg synes er godt, fordi det lægger op til, at man vælger udfra egen interesse. Man kan kun komme helskindet igennem specialeprocessen hvis man er engageret i sit emne! Når det er sagt, så skal man alligevel huske, at et relativt snæ- vert fagligt emne ofte er det bedste. Hvis man tager udgangspunkt i et kapitel fra en god lærebog, så vil den typisk opsummere et forskningsområde og henvise til et antal få, gode artikler. Dem kan man anvende som udgangspunkt til hurtigt at få overblik over de vigtigste bidrag til dette emne. Det er bedre at læne sig op ad 5–7 rigtig gode tidsskriftartikler end det er at begrave sig i 50 dokumenter fra Internettet af svingende kvalitet.
Mange studerende får en dårligere karakter, end de fortjener, fordi de ikke overholder nogle trivielle spilleregler. De formelle ting om sidetal, fonte, indskrivningsfrister (se studiehåndbogen!) skal faktisk være i orden! Vi forventer, at grammatik, stavning og sprog er korrekt. Referencer bør skrives på en ensartet måde hele vejen, og der skal være reference med præcis kildehenvisning til alle kilder, data, fakta og vurderinger. Censorer kan slå hårdt ned på formelle fejl, så det marginale afkast af at få disse ting helt på plads er højt!
Dispositionen er altafgørende
I mit egenskab af vejleder arbejder jeg altid meget med folks disposition. En dårlig disposition har for mange studerende betydet måneders spildt arbejde og store frustrationer. Løsningen er tidligt i forløbet at udarbejde en detaljeret disposition, der kan tjene som det daglige “kompas” i arbejdet med at læse og skrive. En god disposition er kendetegnet ved, at
- Afsnit er i logisk rækkefølge, der motiverer det efterfølgende
- Overskriften matcher indholdet
- Gentagelser undgås
- Hvert afsnit starter med at motivere og indlede det efterfølgende.
Brug af vejleder
Du skal bruge din vejleder til at:
- vurdere emne, problemformulering og struktur
- vurdere faglige tvivlsspørgsmål
- hjælpe med at finde supplerende litteratur
- komme i gang igen efter en krise
- læse udvalgte udkast af opgaven igen nem.
Derimod er det ikke vejleder opgave at løse dine mellemregninger eller “blåstemple” din opgave (du er selv ansvarlig for kvaliteten). Du skal ikke forvente at få læst hele opgaven igennem. Læsning af udvalgte vigtige og fagligt tunge dele af opgaven er tilstrækkeligt for at vejleder kan vurdere det faglige niveau. I dit samspil med vejlederen bør du fra starten fortælle om dit ambitionsniveau. Al vejledning er tilpasset den studerendes behov, og en studerende der fortæller, at hun går efter et 11-tal vil selvfølgelig blive mødt med hårdere krav end en studerende, der er tilfreds med 9. Send altid et skriftligt oplæg (gerne via e-mail) før ethvert vejledermøde, også det allerførste møde. Dit oplæg bør rumme den tekst, du ønsker kommentarer på, evt. tvivl og spørgsmål, lidt om hvor du er i forløbet og evt. en opdateret disposition. Mødefrekvensen varierer meget, og er som regel efterspørgselsbestemt. I starten bør man nok mødes mindst en gang om måneden, senere hen er behovet ofte mindre.
