800.000 kr. til SAMF - hvad skal de bruges til?

SAMF-Rådet og Studiemiljøudvalget vil i den forbindelse gerne høre de studerende, hvad der vil forbedre deres studiemiljø. Hvad kunne forbedre din hverdag og dit studieliv på CSS og hvordan gør vi det gamle Kommunehospital til KU’s bedste campus?

Mandag d. 18/2 kl. 17:15 i Kommunen afholdes stormøde for alle studerende, som har lyst til at give deres mening til kende. Jo flere ideer og stemmer, jo mere kan det fysiske og psykiske studiemiljø løftes. Alle studerende er velkomne; ingen ideer er for store eller for små, og man er også meget velkommen til at komme uden den gyldne idé, men for at deltage i diskussionen/brainstorming på allerede eksisterende ideer. Så gå ikke glip af muligheden for at få direkte indflydelse den største økonomiske satsning på studiemiljøet på KU.

Frem til mødet er det muligt at spinde sine ideer både her på Altlandetlige.dk i kommentarboksen og i dette forumindlæg, såvel som på denne Facebookgruppe.

Der er indtil videre kommet forslag om markante forbedringer af læsepladserne på CSS, et ønske om et træningscenter (som på andre universiteter) og Altandetlige.dk's egen Thomas Motzfeldt har med stor tanke på studiemiljøet foreslået en PlayStation og Fifa til Chr. Hansen Auditoriet. 


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk