Altandetlige.dk blev vindernavnet blandt talrige forslag, der kom ind efter en konkurrence på nettet. Et enkelt og samtidig rammende navn til en portal for polit.er.
For 20 år siden grundlagde Carsten Lunding sammen med nogle medstuderende på polit.studiet ved Økonomisk Institut et studentertidsskrift, som de ligeledes kaldte Ceteris Paribus, det latinske navn for alt andet lige.
”Vi valgte navnet, fordi alle polit.er lærer begrebet at kende fra første dag,” siger han og tilføjer, at det også lidt selvironisk spillede på den opfattelse, andre har af økonomistuderende, som nogle, der sætter sig hen under palmetræet og begynder at diskutere teorier, hvor andre studerende er mere handlingsorienterede.
Carsten Lunding synes, at altandetlige.dk er en flot portal, der virkelig har noget at byde på for de polit.studerende.
”I sammenligning med vores blad er portalen langt mere udadvendt, og de faglige artikler bliver mere populærvidenskabeligt formidlet. Ceteris Paribus var mere akademisk og fokuserede meget på de medstuderendes faglige arbejder, så vi kunne blive klogere på, hvad hinanden lavede,” siger han og tilføjer, at deres artikler gerne indeholdt lange formler og langhårede udredninger. Heraf også det latinske navn på tidsskriftet, der i øvrigt var et betalingsblad.
Efter Carsten Lundings opfattelse afspejler forskellen i polit.studentende bud på et studentertidsskrift henholdsvis anno 1989 og 2009 nærmest eksemplarisk, hvordan tiderne har ændret sig.
” Vi studerede, før bachelorgraden blev indført, så vi læste alle sammen mindst fem år til cand.polit.er. Vi levede mere i et elfenbenstårn, mens studiet er åbnet langt mere op mod omverdenen siden da, blandt andet fordi styrelsesloven har ændret sig, ” forklarer han.
Hold iøvrigt øje med næste nummer af DJØF Studerende, hvor Astrid Schou har interviewet redaktionen bag Altandetlige.dk om den nye politportal.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2