Som den pligtopfyldende stud.polit man jo er, skal et medlemsmøde i Nationaløkonomisk Forening prøves. Med munden fuld af sandwich og en Faxe Kondi i hånden, finder man sin plads (naturligvis nøje udvalgt midt i salen).
Stik mod alle forventninger er gennemsnitsalderen i lokalet nærmere de 45 år end de 75 år. Indtil flere politstuderende har forvildet sig med til deres jomfru-NØF-møde. Til stede er også en hel del polithoveder med stillinger i fx DØRS, Nationalbanken, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fælles for alle er, at man vil holde sig opdateret i tovtrækkeriet om måden at regne, de ikke helt krystalklart definerede saldobegreber på. Ydermere er der lagt op til diskussion omkring muligheder for at føre finanspolitik når man er underlagt en stram budgetlov.
Emnet der diskuteres i denne omgang er en fortsættelse af et oplæg af Lars Haagen Pedersen. Til dagens oplæg er der lagt op til diskussion af de forskellige beregningsmetoder henholdsvis Finansministeriet og Finansministeriets vagthund, DØRS, bruger. David Dreyer Lassen har også et oplæg der diskuterer, hvilke mulige begrænsninger og finurligheder der er ved regnemetoderne.
Første oplæg står sekretariatschefen i DØRS, John Smidt for. Her præsenterer han, hvorfor det er vigtigt, at der bliver indført denne slags regler i EU, hvilket i høj grad er for at skabe større troværdighed omkring økonomierne. For at overholde Fiscal Compact har Danmark indført budgetloven. Heri indgår udgiftslofter for at sikre, at der ikke bruges for mange penge, men ligeledes for at holde styr på opsparing indenfor de forskellige områder. Indskrevet i loven er at det strukturelle underskud højst må være på 0,5 %. Den strukturelle saldo er den underliggende stilling på den offentlige saldo, hvor der er renset for konjunktur. Det er denne rensning for konjunktur, der laves forskelligt i henholdsvis Finansministeriet og DØRS.
Hvis målet for underskuddet overskrides er Finansministeren i loven forpligtet til at handle. Dette betyder at underskuddet på den strukturelle saldo helst skal være mindre for at der er mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik.
Herefter leverer Lars Haagen Pedersen aftenens showstopper: ”Finansministeren kan fastsætte de nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo”. Det er altså indskrevet i budgetloven at finansministeren bestemmer hvordan man regner. Så i den situation kan man jo diskutere så tosset man vil, og alligevel vil ”storebror” altid vinde i sidste ende.
David Dreyer kommer herefter på banen med kommentarer der går lidt på tværs af de to tidligere oplæg og har små finurlige provokationer indlagt.
Det hele bliver lidt sjovere når der jo lige jokes lidt med den største duks – ”Vi har jo ikke Sverige med og uden regler.” Så ville det hele nok være lidt sjovere hvis universitetsøkonomen pludselig skulle forholde sig til virkeligheden. Men som David Dreyer så pænt citerede en universitetsøkonom for, så har universitetsøkonomer den frihed at de ikke behøver at forholde sig til virkeligheden.
Han pointerer desuden at finanspolitiske regler laves på grund af imperfektioner, og at disse regler kan medføre, at nogle lande vil forsøge at unddrage eller undgå noget med en øget kreativitet. Derfor er det vigtigt, at der er en høj grad af gennemsigtighed. Det er der ikke i Danmark rent formelt set. Dog er den reelle gennemsigtighed højere end i mange andre lande. Det skyldes at vi jo ”kender hinanden så godt”, og dermed er der ikke en ligeså stor fare for kreativitet i Danmark på grund af gennemsigtigheden økonomer imellem.
Hele seancen slutter med smil på læberne i alle lejre. Som så mange gange før når økonomerne slås, ender det med et solidt håndtryk og enighed om at ”vi jo bare bruger forskellige antagelser”. Så en rigtig fight leverer et medlemsmøde hos NØF ikke. Man er dog blevet beriget med både universitetøkonomens måde at anskue verden på kombineret med den rigtige verden som virkelighedens saldo-mænd er underlagt.
Se slides fra oplæggene:
Nye spilleregler for finanspolitikken, John Smidt
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2