BCG Polit student of the year 2016

Der er et hav af meget dygtige studerende på polit, og i BCG ønsker vi at hædre de mest talentfulde af dem. For at give anerkendelse til én studerende, der har opnået ekstraordinære gode resultater, og som vi anser for at have stort potentiale, uddeler BCG Polit Student of the Year prisen.

BCG student of the year 2015, Laura Nielsen

Hvad lægger vi vægt på?
I BCG vurderer vi kandidater ud fra tre dimensioner uanset om det gælder Student of the Year eller en stilling som konsulent:

  1. Akademiske resultater
  2. Erhvervserfaring
  3. Studie- og samfundsmæssigt engagement

Det er vigtigt at påpege, at der er tale om en helhedsvurdering mellem de tre dimensioner. Udover at det faglige naturligvis skal være i orden, er det vigtigt, at der er tale om ”hele” mennesker. Vi ønsker at hædre en studerende, som både har opnået exceptionelle akademiske resultater, har erhvervserfaring og udvist studie- og samfundsmæssigt engagement.

Mere konkret vil BCG’s ph.d. politter vurdere det akademiske aspekt, mens erhvervserfaring vil blive vurderet af BCG’s projektledere og partnere og det studie- og samfundsmæssige engagement vil blive vurderet af repræsentanter fra Altandetlige.dk.

Hvem kan søge
Alle politstuderende, der er på sidste år af bacheloren eller læser på kandidatdelen (dog ikke ph.d. studerende), har mulighed for at indstille sig selv til prisen. Studerende der også søgte i 2015 er velkomne til at ansøge igen. For at komme i betragtning skal du indsende karakterer, CV samt en kort ansøgning, hvori du redegør for hvorfor du fortjener at modtage Polit Student of the Year prisen.

Det praktiske
Deadline for ansøgningen er 1. juni 2016. Du ansøger på følgende link og din ansøgning skal inkludere

  • Motiveret ansøgning, max 1 side (på engelsk)
  • CV (på engelsk)
  • Karakterer (gymnasium, bachelor, kandidat)

Prisen for Polit Student of the Year vil blive uddelt torsdag den 16. juni, hvor en gruppe af særligt kvalificerede ansøgere vil blive inviteret til en uddelingsmiddag med BCG med tilhørende kåring af vinderen. 

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk