Bedste økonomiske øvelsesbidrag

Virksomheder

Jossi Steen-Knudsen har skrevet to øvelser i foråret. Begge øvelser var i udviklingsøkonomi og med titlerne "Economic growth andcomparative development in Latin America" og "Does VSLA microfinance spur entrepreneurship?". 

Meget udsædvanligt blev begge øvelser indstillet til McKinsey Prisen. Og sidstnævnte øvelse vandt McKinsey prisen for bedste øvelsesbidrag i foråret 2012. Øvelsen var indstillet af  Benedikte Bjerge i faget Entrepreneurship and Development Economics. 

Vi har spurgt Jossi til opgaven, hvorfor han tror opgaven vandt og hvad pengene skal bruges til.

Hvad skrev du om og hvad var motivationen for at skrive om netop dette emne?
Opgaven er økonometrisk og handler om udviklingsøkonomi. Helt konkret estimeres den kausale effekt af mikrolån på økonomisk velstand medsærligt fokus på iværksætteri som vej til bedre levevilkår.

Datasættet er fra et mikrolånsprojekt som blev opstartet i Malawi i 2009. Ved randomisering fik en gruppe landsbyer adgang til mikrolån, mens en anden gruppe måtte undvære. Netop randomiseringen er vigtig, idet den tillader økonometrisk at estimere den kausale effekt af adgang til mikrolån.

Efter at have estimeret positive, store og signifikanteeffekter af mikrolån på madforbrug undersøges det om de positive effekter er skabt gennem iværksætteri. Specifikt undersøges det, om antallet af virksomheder og profit fra virksomhedsdrift er påvirket af mikrolånsprojektet.

Motivationen for at skrive om emnet fik jeg på mit arbejde hos Rockwool Fondens Forskningsenhed. Her arbejder jeg med datasættet fra Malawi, så da jeg valgte øvelsen var det oplagt at udnytte dataadgangen og anvende en iværksættervinkel.

Hvad blev konklusionen på opgaven?
Konklusionen blev, at husholdninger i større landsbyer reducerer antallet af virksomheder, mens profitten samtidig stiger. Det antyder, at adgangen til mikrolån tillader husholdningerne at specialisere. At det kun gælder i større landsbyer afspejler muligvis, at den samlede risiko i større landsbyer er mindre (fra fx. tørke) og at en vis efterspørgsel er en nødvendig betingelse for at specialisering er profitabel.  

Hvorfor tror du, at netop din opgave blev indstillet og vandt? 
Opgaven stiller et afgrænset og relevant spørgsmål, som besvares korrekt og præcist økonometrisk. Samtidig er opgaven utrolig grundig, velstruktureret og pointerne fremgår klart og tydeligt. Det tror jeg alt sammen har betydet meget. Og så har det været en klar fordel at kunne kombinere arbejde og øvelse – datasættet fra arbejdet har helt sikkert givet mig muligheder mange andre ikke har.

Hvis du skal give ét godt råd til andre der skriver øvelse, hvad skulle det så være?
Brug vejlederen aktivt. Både i starten hvor idéer skal på banen og løbende undervejs for at få ny inspiration og desuden sikre at det ikke er en forkert metode, regressionsmodel etc. som anvendes. Det har hjulpet mig meget.

Med prisen fulgteogså en check fra McKinsey på 10.000kr. Hvad skal pengene gå til?
Jeg skal da en tur til Argentina eller et andet varmt sted når vinteren nærmer sig. Eller få taget det motorcykelkørekort jeg altid har drømt om. Eller måske bare reducere noget af den studiegæld jeg har ophobet fra udlandsrejser osv. 

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk