Bezzerwizzerturnering på CSS

Skru op for lyden, tag en dyb indånding og læs videre – med mindre du sidder i en læsesal naturligvis; så skal du blot læse videre.

Tiden er kommet til at kåre de klogeste hoveder – ikke bare på polit, men på hele CSS. Politrådets Arrangementgruppe har samlet alle seks studier til en dyst i Bezzerwizzer. Èn for én skal de falde; Statskundskab, Sociologi, Psykologi, Antropologi og Folkesundhedsvidenskab.

Hvert studie finder de absolutte klogeste hoveder på deres studie gennem egne individuelle turneringer i løbet af de næste få uger. Vinderne fra hvert studie vil derefter gå videre til den endelige finale, der afholdes torsdag d. 2. maj.

Vinderpræmien I den store finale på en samlet værdi af 19.000 kr. tæller bl.a.:

·  Et Bezzerwizzer Original til hver person på vinderholdet. Værdi 1.200 kr.

·  En fuld tandblegning til hver person på vinderholdet hos yderst kompetente tandlæger fra SD-Dental 2 minutters gang fra Nørreport. Værdi 9.000 kr.

·  Fri ølbar på Alpehytten på Gothersgade fra 19:30-20:30 for op til 80 personer fra vinderstudiet. Værdi: 8.000 kr.

·  Gavekort til Academic Books på 200 kroner til hver person på vinderholdet. Værdi 600 kr.

Andenpladsen bliver trøstet og får naturligvis også en mindre præmie fra Bezzerwizzer selv.

Desuden vil vinderstudiet modtage den halv-meter høje vandrepokal, som ses ovenfor, med vindernes navne indgraveret direkte på pokalen. Det forventes naturligvis, at første indgravering indeholder ”Polit 2013”.

Den indledende turnering for politter vil foregå  tirsdag d. 23 april fra kl. 18.30 i Kommunen. 

Skulle det utænkelig ske, at politstudiet ikke vinder den store finale, har vi også sikret præmier til det bedste hold på polit, der således kan se frem til:

·  Bord på Hive med fri entré for 5 personer + 1 flaske sprut. Værdi: 1.350 kr.

·  Gavekort på 500 kr. til Zoobar.

·  Samt en gave fra Bezzerwizzer.

Der er altså virkelig lagt op til en lækker aften, så skynd dig at kapre de største klogeåger, du kender og meld dit hold til på 3 personer. Du melder dig til ved at skrive en lille besked til Thomas Christensen eller Ditlev Vang over Facebook  eller alternativt til bezzerwizzer@km1.dk – og knyt gerne et navn til dit hold. Se mere på Facebookeventet her. Der er plads til 32 hold, så skynd dig at sende en tilmelding, før det er for sent. Alle tilmeldinger, vil få en bekræftelse.

… og til alle jer, der ikke lige brænder for at vise folk, hvor få spørgsmål I egentlig kan svare på, skal det bare siges, at I er rigtig velkomne alligevel – der er jo brug for opbakning! Der bliver efter finalen d. 2. maj trukket lod om spil fra BezzerWizzer blandt de fremmødte.

Der må være 3 spillere på hvert hold, og svartiden vil være ét minut. Vi spiller med det originale Bezzerwizzerspil med 5.000 forskellige spørgsmål, og bruger disse regler


Faktaboks

Tusind tak til vores sponsorer, der har været med til at gøre hele arrangementet muligt:

·  SD-Dental

·  Alpehytten

·  Bezzerwizzer

·  Hive

·  Academic Books

·  Zoo Bar

·  Club MetroXpress


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk