Traditionen tro skal vi igen i år have kåret de klogeste hoveder på Polit. Derfor har Politrådets Arrangementgruppe lagt op til endnu en Bezzerwizzerturnering i Kommunen onsdag d. 30. april.
Turneringen vil foregå som en slutrunde, hvor alle hold hopper direkte ind i kvartfinalerne, hvorfra den benhårde turnering tager sin start. De første kampe starter kl. 18.30, og vi fortsætter, indtil der er fire hold tilbage til det altafgørende finalespil. Som en ekstra bonus har Djøf sponsoreret gratis kaffe til de første 200.
Der vil selvfølgelig være lækre præmier til det heldige vinderhold, der bl.a. tæller:
- Et Bezzerwizzerspil til hver person på vinderholdet
- Gavekort til Academic Books + bog
- Gavekort til forårsklargøring af cykel hos Copenhagen Bikes på Gasværksvej 5
- Gavekort til Brunch på SULT
- Gavekort til FishKiss (Wellness)
- Gavekort til Bowling i DGI-byen incl. skoleje for seks personer
- Biografbilletter til Nordisk Films Biografer
- Ét øl-klippekort til STUE 11
- 2. pladsen vil modtage gavekort til Fishkiss og Bowling i DGI-byen.
- 3. pladsen vinder et gavekort til Bowling i DGI-byen.
- Derudover er der en flaske Fisk til 1., 2. og 3. pladsen
Desuden vil vinderholdet modtage den halv-meter høje vandrepokal, med holdets navn indgraveret direkte på pokalen.
Alt andet lige (!) - der er lagt op til en virkelig lækker spilaften, så finde de klogeste hoveder du kender, og meld dit hold til på 3 personer. Tilmeldingen foregår ved at skrive en besked til Michelle Stoltenberg eller Caroline Tøxen over Facebook - og knyt gerne et navn til dit hold (bedste holdnavn vil vinde en flaske Fisk!)
Der er plads 32 hold, så skynd dig - vi kører efter "først til mølle"-princippet. Alle tilmeldinger vil få en bekræftelse!
... og
til alle jer der ikke lige føler for at deltage i turneringen, så er I mere end
velkommen til at komme og heppe på jeres favorithold!
Vi spiller med det nyeste Bezzerwizzerspil med 5.000 forskellige spørgsmål, og bruger disse regler.
For updates tjek vores facebookevent her.
Vi glæder os til at se dig og dine 2 bedste venner til en hyggelig aften, hvor vi hylder de hoveder, hvis paratviden konvergerer mod infinit.Michelle Stoltenberg og Caroline Tøxen,
Politrådets Arrangementgruppe
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2