BLOG: 2 måneder med AltAndetLige.dk

I dag for to måneder åbnede vi AltAndetLige.dk. Det har været hårdt arbejde inden, det har været hårdt arbejde under, men det har hele tiden været en sand fornøjelse at stable vores ydmyge politportal på benene. Tak fordi, at I har taget så godt i mod den, flittigt kommenteret på artiklerne og skrevet mails til os. Redaktionen er vokset fra to mand til fire, og endnu et nyt ansigt er på vej til at blive indlemmet i AltAndetLige-familien.

Hvad har vi nået på de to første måneder?

Vi har talt med prominente navne som Peter Birch Sørensen, Peter Brixtofte, Naser Khader, Emilia van Hauen, Allan von Mehren, Jesper Berg, Søren Kaare-Andersen, Mogens Lykketoft, Frederik Wiedemann og Ulrikke Ekelund.

Vi har fået en historie citeret i Erhvervsbladet - den om, at den tidligere Roskilde Bank-direktør, Søren Kaare-Andersen, mener, at samfundet har været for grådigt, ikke kun Roskilde Bank.

Og vi har fået fine, høje og stabile besøgstal.

De næste to måneder kommer overskriften til at være sommerferie. Så bær over med, at vi ikke smider helt lige så mange historier på siden, som vi har gjort hidtil. Der kommer nyt på siden, men samtidig genudsender vi nogle af de gamle historier fra de første levemåneder. Hvad var det nu Peter Birch sagde om finanskrisen og økonomisk teori? Og hvad blev der af KENDT.POLIT-interviewet med Naser Khader?

Når vi vender tilbage ved tasterne i midten af august måned, bliver det med en lind strøm af nye friskpressede polithistorier.

God sommer!

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk