Cafelitten søger ny bestyrer

Har du mod på Polit-studiets sjoveste studiejob?

Politsstudiets studentercafe, Cafelitten, sørger ny bestyrer med tiltrædelse snarest muligt. Jobbet som Cafelitten bestyrer er alsidigt, udfordrende og socialt. Først og fremmest har du ansvar for at Cafelitten kører - Arbejdsopgaverne er mange og meget variende, men er bl.a. at sørge for at bestille varer hjem, have tjek på lagrene, sørger for personalets skemaer, afholde personalemøder, stå for at planlægge og afholde arrangementer for Økonomisk Institut (både gymnasiebesøgsordninger samt seminarer), og ikke mindst at holde styr på Cafelittens daglig regnskab samt at aflægge en årlig årsrapport, hvor årets bedrifter samt årsregnskab fremgår.

Jobbet er som udgangspunkt 15 timer om ugen med meget fleksible arbejdstider og mulighed for både flere og færre timer efter behov samt helt fri under eksamensperioder. Du planlægger selv præcis hvornår du vil arbejde - hvis det passer dig bedre at lægge dine timer i weekenden eller om aftenen, er det uden problemer muligt. Det eneste tidspunktet, du kan være er nød til at arbejde, er i tilfælde af sygdom hos personalet hvis der ikke er andre, der har mulighed for at afløse bag baren i Cafelitten. Der er desuden mulighed for nogle almindelige timer 'bag disken', hvis du har lyst til det.

Vi forventer du er polit studerende, udadvendt, initiativrig og ikke mindst ikke bange for at tage fat. Det er vigtigt, at kan holde overblikket, når der er mange bolde i luften samt har et ønske om at gøre noget godt for Cafelitten - for som bestyrer er man med til at udvikle Cafelitten og er med til planlægge nye initiativer i samarbejde med Økonomisk Institut. Desuden skal du gerne kunne se dig selv i jobbet i noget tid.

Hvis du vil vide mere, så kontakt endelig nuværende bestyrer Line Plantener på cafelitten@econ.ku.dk. Din ansøgning skal være sendt til cafelitten@econ.ku.dk senest d. 29.01.11.

P.S. Hold desuden øje med yderligere jobopslag i Cafelitten, da vi også kommer til at søge alm. Cafelit-crew i starten af semesteret.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk