Går du og overvejer, hvilke opgaver du egentlig får, når du sidder i dit første job? – hvem du skal samarbejde med? – og kan dine teorier egentlig bruges, når du sidder med en specifik opgave? Så giver Projekt- & Karrierevejledningen dig nu mulighed for at blive klogere, og undersøge dine spørgsmål og kompetencer i praksis: Projekt- & Karrierevejledningen inviterer nemlig til en case-arbejdsdag med titlen Case Competition Light, tirsdag den 17. april fra 12 – 16 i Christian Hansen Auditoriet.
Du får både chancen for at udvide dit netværk og samtidig får du prøvet kræfter med dine fremtidige arbejdsmuligheder.
I et gruppesamarbejde med 5-10 andre studerende vil du i et par timer arbejde med en aktuel case fra en arbejdsplads. En repræsentant fra arbejdspladsen er parat til at yde sparring og inspiration undervejs. Efterfølgende skal I som gruppe præsentere jeres casearbejde for alle casestillere og studerende, og der vil være en symbolsk præmie på spil.
Deloitte - Konsulent med fokus på den offentlige sektor
Deloitte har gennemført en analyse af omfanget, anvendelsen og effekterne af specialundervisningen i 12 kommuner med henblik på at vurdere, hvordan området fremover kan organiseres og styres, så man får mest muligt effekt for pengene. I casen er Deloitte blevet bedt om at komme med et oplæg til, hvordan man kan tilrettelægge en succesfuld afprøvning og udvikling samt senere implementering af indsats- og organisationsmodellen. Deltag i casen og prøv kræfter med, hvordan konsulenter arbejder med at omsætte store analyser til konkrete ændringer i den offentlige sektor.
Incentive Partners - Hvordan anvender man 1 mia. kroner samfundsøkonomisk bedst, hvis man ønsker at få flere over i den kollektive trafik?
Regeringen har fornylig besluttet, at der skal tilføres 1 mia. kroner til den offentlige trafik årligt. 500 mio. kroner skal gå til lavere billetpriser, og 500. mio. skal gå til investeringer i kollektiv trafik. Men er det den bedste måde at bruge pengene på? Vi stiller en række data om trafikmængder m.m. til rådighed. Ved hjælp af disse data, mikroøkonomisk teori og økonimisk intuition, skal I give Regeringen et grundlag for at vurdere sin egen beslutning
Mød også Kræftens Bekæmpelse, ReD Associates og forskningsenheden i Københavns Kommune se mere her: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/casecompetitionlight_2012/
Projekt- & Karrierevejledninge sørger for kaffe, the og forfriskninger undervejs.
Hvis du har lyst til at prøve dig selv af og få erfaring med en konkret arbejdsopgave, samtidig med at du kan gøre en kommende arbejdsgiver opmærksom på dig, så ansøg om plads til Case Competition Light.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at deltage i Case Competition Light, så skal du sende en ansøgning til Projekt- & Karrierevejledningen: pkv@samf.ku.dk med emnet CCL. I din ansøgning må du gerne beskrive hvorfor du gerne vil deltage i casedagen, hvad du kan få ud af det, samt hvad du kan bidrage med. Du bedes prioritere de tre cases du er mest interesseret i at arbejde med. Herudover beder vi dig skrive din studieretning, samt hvor langt du er på studiet. Ansøgningen skal fylde max ½ side, og vi skal have den senest den 2. april kl. 12. Du får svar på om du har fået en plads, samt hvilken case du skal arbejde med den 4. april.
Inden casedagen vil du få tilsendt den fulde casebeskrivelse. Du behøver ikke forberede dig på anden måde end at læse casematerialet, og overveje nogle fremgangsmåder. Til casedagen vil du i samarbejde med din gruppe arbejde dig frem til hvordan I vil gribe casen an.
Vel mødt, Projekt- & Karrierevejledningen
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2