Datasteps, bling og en specialepris: netværksmøde hos SAS

Den 13. oktober afholdte SAS deres event  Netværksmøder i Tivoli Congress Center, og på vegne af Altandetlige.dk var jeg inviteret med.

Det var min første gang til SAS-netværksmøde. Mens andre har været med på SAS-vognen helt fra halvfjerdserne, var jeg spændt på om mine få år som deltids-SAS-koder kunne slå til. Det skulle heldigvis vise sig at blive en både lærerig og underholdende dag.

Datasteps og bling på graferne

Dagen var sammensat af møder med SAS-programmører fra en masse forskellige virksomheder, der i lækre rammer deltog i oplæg om forskellige aspekter af SAS-programmering, lige fra det helt kodenære til analyser og flotte grafer.

Oplæggene var delt under tre temaer: SAS Visual Analytics, Klog på SAS-programmering og SAS Analytics, hvor hvert møde var en oplægsrække i en af mødesalene. Jeg holdt mig strengt til Klog på SAS-programmering, da det kunne være fedt med nogle konkrete tips og tricks.
Min formiddag gik blandt andet med et oplæg om lag og lead funktioner, og introduktion til SAS Viya, som er navnet på 'det nye SAS'. Mit main takeaway fra det oplæg var, at man blandt andet vil kunne tilgå SAS data og -servere gennem open source programmer såsom Python. Det lød OK smart - ikke fordi jeg har tænkt mig at kode i Python, men fordi man så kan samarbejde med folk der ikke kan SAS. Derudover var det interessant at se, at et selskab med licens-software nu inkluderer samarbejde med open source i deres forretningsmodel.

I eftermiddagens program var højdepunktet helt klart cand.polit Sara Armandis oplæg under overskriften "Pimp din graf og infographics". Det var ikke en titel, der skuffede, og den tidligere bestyrer af Cafélitten gav et underholdende lynkursus i at forvandle kedelige standardgrafer til flotte og sjove diagrammer. Et kursus, jeg godt kunne have brugt, dengang jeg lavede stenede plots i Økonometri B!

SAS Specialeprisen

Jeg var meget spændt da jeg satte mig ind for at høre de tre finalister til SAS specialeprisen. Prisen gives for et speciale, der på en  "nyskabende, opfindsom eller anderledes måde har benyttet statistisk analyse og databehandling", og årets finalister skal præsentere deres specialer på 5 minutter, hvorefter det bedømmes af et dommerpanel. Finalisternes specialer var:

Application of Machine Learning on a Genome-Wide Association Study Dataset af Agnes Martine Nielsen, DTU

Particle Filtering on Sequential Markov Coalescence with Recombinations af Simon Schou Simonsen, Aarhus Universitet

Dynamic Bidding in First Price Auctions: A Structural Estimation on Danish Road Construction Auctions af Frederik Plum Hauschultz, Københavns Universitet

Det var spændende at se finalisterne, der alle havde meget tekniske specialer, koge deres speciale ned til 5 minutter -  5 minutter, hvor der på pædagogisk vis bliver forklaret motivation, metode og resultater til et publikum, der sandsynligvis ikke kendte det fjerneste til deres fagområder.

De seneste to år er prisen blevet vundet af cand.polit'er, så jeg var meget spændt på om Frederik Plum Hauschultz kunne give Økonomisk Institut et hattrick. Og det gjorde han!

Frederik fortæller her om hvordan han løste opgaven:

Du skulle koge dit speciale ned til et 5 minutter langt pædagogisk oplæg. Hvad var din tilgangsmetode og hvad var det sværeste?

Det sværeste er altid at vurdere hvilken forsamling man står over for og hvor mange Bellman-ligninger de gerne vil have gennemgået. Et foredrag uden teknik er som regel mere underholdende, men faren er at folk synes det bliver for useriøst.

Nu var der på forhånd sat et maksimum på fem slides, og forsamlingen havde i forvejen allerede brugt 3 timer på at høre foredrag om SAS, så jeg synes det gav nogenlunde sig selv at det optimale antal ligninger var et rundt nul. I stedet gik jeg på google og fandt nogle billeder som kunne illustrere mine pointer. Resultaterne fra specialet blev opsummeret vha. to grafer.

I mit speciale estimerede jeg en auktionsmodel på noget udbudsdata jeg selv havde fået fat i fra Vejdirektoratet. Jeg undersøgte bl.a. om byderne kan bruge information om deres egen og deres konkurrenters ordrebøger til at vide hvornår de kan presse prisen op. Det korte af det lange er at jeg ikke fandt nogen signifikante tegn på det.

For at få mit speciale til at lyde sexet så valgte jeg derfor at fokusere på at forklare om det problem jeg ville undersøge, hvorfor det er interessant og vigtigt, samt hvordan jeg havde løst det. Jeg startede med at smide det fact, at det offentlige indkøber for ca 300 mia. kroner om året fra private virksomheder. Derfra siger det sig selv, at selv hvis man kun kan optimere en lille smule, så har man hurtigt skaffet et par milliarder som kan bruges på noget sexet - fx flere veje.