Deloitte Case Competition 2013 havde sat ansøgerrekord, og både det faglige og erfaringsmæssige niveau af de deltagende studerende fra KU, AU, CBS og DTU var på forhånd imponerende højt. Dagen skulle vise sig at blive en manifestation af dette, da først de studerende med stort engagement kastede sig over arbejdet med casen.
Dagens første disciplin var uformel mingling, hvor snakken flød. Managing partner Morten Ry bød dernæst velkommen, og så blev deltagerne sat i aktion, idet der blev kørt CV-speeddating samt en teambuilding-øvelse, der afspejlede vitale kompetencer, som man som managementkonsulent gerne skal besidde. Efter networking over en let frokost var der en session, hvor et af Deloittes stærke strategiværktøjer blev præsenteret.
”Der er ingen tvivl om, at vi jo også går rundt og kigger efter vores nye medarbejdere”
- Tore Christian Jensen, seniormanager, Deloitte Consulting
Og så blev det tid til præsentation af casen, der i år gik over den danske luksusboliginteriørvirksomhed Vipp. 8 grupper a 4-5 studerende med tværfaglige baggrunde indrettede sig i hver deres mødelokale med whiteboards, flip charts ogforfriskninger, mens Deloitte Consultings managementkonsulenter cirkulerede rundt og evaluerede processen.
”Det er sjovt at få sådan en case, det er lidt en blanding mellem strategiudvikling, men også noget produktudvikling,” – Jesper Lund, DTU
”Vi kommer fra tre forskellige baggrunde, så folk har helt vildt forskellige input, men det gør det også fedt at arbejde sammen, fordi vi ligesom kan dække hinanden ind dér, hvor vores egne kompetencer ikke rækker” –Anne Kjærgaard Kriegbaum, CBS
Da tiden var gået, præsenterede grupperne deres løsninger i parallelle sessioner, hvor seniorressourcer fra Deloitte og fra Vipp, bestyrelsesformand Jette Egelund og Managing Director Kasper Egelund, var til stede som dommere. De to bedste præsentationer gik videre til finalen, som blev afholdt i plenum.
”Niveauet i årets case competition har været utrolig højt”
– Philippe Marcher, seniormanager, Deloitte Consulting
Vinderne af Deloitte Case Competition 2013 blev kåret efter en kort gåtur til Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge. Resten af aftenen blev tilbragt med en lækker middag, hvor alle lod til at hygge sig ovenpå en lang dag med mange nye indtryk og fuldt tryk på.
”Vinderholdets præsentation var helt fantastisk”
Robert Bo Jensen, seniormanager, Deloitte Consulting
”Super fedt at få lov til at præsentere for bestyrelsesformanden og direktøren i firmaet og så selvfølgelig at vinde til sidst, det var helt vildt overvældende”
– Heidi Østergaard, KU, vinder af Deloitte Case Competition 2013
Den årlige udgave af Deloitte Case Competition blev en stor succes, og for de interesserede så linker vi her til den korte video, som blev optaget over hele dagen.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2