Den borgerlige kommentator

Det kan godt være, at du ikke rigtig har hørt om ham endnu. Men du er alligevel sandsynligvis stødt på ham på et tidspunkt. Jarl Cordua blev uddannet cand.polit i 1998 og har siden levet af at være konsulent og freelance journalist. Han er særlig kendt for sin egen blog jarlcordua.dk, hvor han leverer politiske analyser, men han er også en flittig brugt politik kommentator af alt fra Politiken, Information og TV2 News til DJØF-bladet og P3. Her er historien om en polit, der endte meget langt fra en lommeregner.

Hvorfor valgte du i sin tid at læse polit?

"Jeg havde nok en drøm om at blive politiker. Siden krigen har langt størstedelen af statsministrene været cand.polit'er. Tænk bare på Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Nyrup - og så Fogh, der dog er oecon.

Alternativt kunne man jo gå ind i finansbranchen og score kassen eller blive teknokrat i ministerierne og få en hæderlig karriere der."

Som freelance journalist, blogger og politisk kommentator lever du af at skrive. Som polit lærer man at regne. Hvordan er du endt så langt fra tallene?

"Undervejs på studiet - som tog ni år at færdiggøre, fordi jeg blev opslugt af politik - arbejdede jeg i små fem år som assistent for en række Venstre-folketingsmedlemmer, og så skulle jeg finde på en ny begrundelse for at færdiggøre studiet. Og så sagde Europaparlamentsmedlem Anne E.Jensen, Venstre, engang de poetiske ord om, at man som polit jo kunne ende både som Nationalbankdirektør, eller som visedigteren Sigfred Pedersen, der endte med at sidde nede i Nyhavn og skrive viser! 

Sandheden er nok den enkle, at jeg var en ikke alt for flittig student og endte med at få et noget middelmådigt karaktergennemsnit. Det kom ikke som nogen overraskelse for mig selv, og det var i realiteten kun i kraft af en god portion stædighed, at jeg endte med at færdiggøre studiet. Det har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg ville, og jeg glæder mig hver dag over, at jeg blev færdig.

Ikke desto mindre fandt jeg ud af, at 'talknusning' og kontorarbejde i ministerierne eller decideret økonomarbejde hverken havde min interesse eller var et felt, hvor jeg havde særlige evner for nu at sige det mildt. Men til gengæld var jeg opslugt af politik og kommunikation, og det blev så mit felt og arbejdsområde siden."

Synes du, at din baggrund som polit har været med til at ruste dig som politisk kommentator, eller er den politiske forståelse mere et medfødt talent?

"Absolut. Min økonombaggrund gør mig langt bedre rustet til at forstå især økonomisk politik end så mange andre, selvom det ofte ikke er det, som der lægges vægt på redaktionerne, hvor der kun sidder journalistuddannede mennesker. Vi kommer ikke udenom, at der er alt for mange journalister, som ikke aner, hvad de skriver om. De er ofte for nemme at manipulere med og evner ofte ikke at gennemskue for eksempel statistisk materiale.  Når det så er sagt, så er de fleste Christiansborg-journalister knalddygtige og efter nogle år på Borgen, så er de på omdrejningshøjde med de fleste økonom-uddannede."

Kan du forestille dig at vende tilbage til at være almindelig økonom igen? For eksempel som fuldmægtig i et ministerium?

"Det løb er nok kørt. Jeg har aldrig arbejdet som økonom, og det er synd at sige, at det har min interesse. Derfor er jeg fuld af beundring og respekt for dem, som rent faktisk har et rigtig økonom-job. Dem som endte i dem, var i øvrigt ofte blandt de allerdygtigste studerende på min årgang."

Hvilken uddannelse ville du vælge i dag, hvis du skulle vælge om?

Cand.polit. Det er en fantastisk grundig uddannelse, som lærer én alt, hvad man bør vide om økonomi, naturligvis, men som jo fylder rigtig meget på den politiske dagsorden. Alternativt kunne jeg overveje "det udvidede avislæserkursus", cand.scient.pol (statskundskab, red.). Jeg ville i så fald nok have kunnet få nogle bedre karakterer!

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev polit. Det er, som jeg ser det, den tungeste uddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige fakultet, selvom at man i min tid ikke gjorde meget ud af at lære os at formidle det faglige. Det var sådan noget, som jeg i stedet lærte på Christiansborg, og mens jeg var aktiv i politik."