Doing Business In (DBI) er Djøfs årlige Case Competition og studietur, som
organiseres af Djøf og fire udvalgte frivillige i tæt samarbejde med Novozymes
og The Boston Consulting Group (BCG). Siden 2006 har DBI rejst på tværs af
kontinenter, og i 2019 går turen til Brasilien.
I løbet af to uger vil tredive udvalgte studerende fra forskellige
baggrunde opleve virksomhedsbesøg, workshops med BCG og Novozymes, og ikke
mindst sociale arrangementer med andre topstuderende. De studerende får mulighed for at lære om
udfordringer og muligheder i at drive virksomhed i udlandet, og derved opbygge en
særlig forståelse og indgangsvinkel til Brasilien. Som en fast del af turen konkurrerer
de studerende afslutningsvis i en kompleks 24-timers real-life case fra
Novozymes i Brasilien, hvor de undervejs vil få rådgivning, feedback og værktøjer
fra BCG og Novozymes eksperter.
Turen foregår i påsken fra den 5-20.
april i 2019. Før afrejse afholdes der et præ-seminar i København, hvor de
studerende får mulighed for at lære mere om Novozymes. Derudover besøger de
BCG’s kontor i København, hvor de vil få værktøjer til case-løsning og blive
trænet i præsentationsteknik. En uge efter hjemkomst findes vinderen i finalen af
case-konkurrencen ved en festlig finaleaften. Her præsenterer case-holdene
deres løsning foran et erfarent dommerpanel bestående af repræsentanter fra
Novozymes og BCG.
Tilmelding er forbeholdt studerende, som er medlem af Djøf.
Der er infomøde hos Djøf torsdag den 22. november klokken 17-18.30. Læs mere her.
Ansøgningsfristen er den 1. december.
LÆS
MERE HER
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2