Er der et dansk vækstkollaps?

Danmark befinder sig p.t. i en vanskelig økonomisk krise, ganske som de fleste andre OECD lande. Det er slemt konjunktur tilbageslag. Men det er temmelig meget værre, hvis den danske økonomi også har det problem, at produktivitetsvæksten trendmæssigt er i aftagende.

I november 2009 udgav Økonomi-og Erhvervsministeriet (ØE) rapporten ”Den danske produktivitetsudvikling” hvoraf det fremgår, at den danske produktivitetsvækst har været særlig svag siden midten af 1990’erne (se fx her), ikke mindst i sammenligning med de øvrige OECD lande. Tilsvarende har CEPOS slået til lyd for, at den er galt fat, siden Danmarks per capita indkomst falder i forhold til gennemsnittet i OECD (link). Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE) har også gjort opmærksom på problemet (link), og Regeringen har nedsat et ”vækst forum” (kommission light?). Det lyder jo som en (grum) kendsgerning at den danske væksttrend er aftaget …
… eller er det?

Som udgangspunkt kan man notere sig, at CEPOS og ØE udpeger midt-halvfemserne som arnestedet for miseren mens AE forekommer at mene, at problemerne først opstod lidt senere. Denne uenighed forekommer at være motivation nok til at se lidt nærmere på det påståede problem. Desuden er det svært at finde egentlige formelle test i ovennævnte kilder, der påviser omtalte produktivitetsnedgang.
Lad os starte med at overveje situationen fra et komparativt perspektiv. Har Danmarks produktivitet udviklet sig særligt langsomt i forhold til resten af OECD siden midten af 1990’erne?

Svaret synes at være ja, hvis vi kikker på BNP per indbygger i Danmark relativt til gennemsnittet i OECD; ØE dokumenterer klart at dette forhold har været aftagende over tid. Men sagen er bare den, at denne udvikling ikke er urovækkende; det er blot udtryk for ”betinget konvergens”. Vækstteoretisk vil man forvente, at fattigere OECD lande vokser hurtigere end rigere ditto, da førnævnte (i terminologien) er længere fra deres steady state. Som konsekvens vil gennemsnitsindkomsten i OECD øges hurtigere end de rigeste landes indkomst. Og det er hvad data viser (note1). Det er en proces vi må vente vil fortsætte i de kommende år.

Omvendt skal Danmark så også helst vokse hurtigere end de lande vi initial var ”bagefter”. Figuren nedenfor viser udviklingen i BNP per indbygger, per person i arbejdsstyrken og per beskæftiget i Danmark, relativt til USA. Det er ganske tydeligt, og konsistent med betinget konvergens, at Danmark er blevet rigere og mere produktiv i forhold til USA, set over perioden 1950-2007.

Figur 9. Figuren viser forholdet mellem BNP per indbygger (”pr. capita”), per person i arbejdsstyrken (”pr arbejder”) og per beskæftiget (”pr. besk”) i Danmark og USA. Data: Penn World Tables version 6.3. Anm: BNP per beskæftiget er kun til rådighed for perioden 1956-2004.

Samtidigt er det klart, at hvis man stiller skarpt på perioden 1995-2004, da forekommer det at være tilfældet at BNP per beskæftiget aftager en smule relativt til USA. I denne underperiode har produktiviteten i Danmark altså vokset lidt langsommere end i USA. Man kan man dog anlægge det synspunkt, at der er tale om en kortere periode hvorfor faldet muligvis ikke er vedvarende; tilsvarende ”cykler” er set tidligere (se fx fra ca 1982 til ca 1992). Desuden er det spørgsmålet, om denne udvikling skal tilskrives at væksten i Danmark har været svag, eller væksten i USA har været særlig stærk.

I et ny EPRU analyse (hvorfra ovenstående figur er hentet), som jeg har forfattet med Henrik Hansen, viser vi at det er det sidste der må have været tilfældet. Set over perioden 1950-2007 er der ingen systematisk tendens til, at den danske vækst trend har været aftagende på aggregeret niveau (analysen kan downloades her). Vi vokser ( i gennemsnit) lige så hurtigt 1995-2004(/7), som vi gjorde i de foregående godt fire årtier. Vækstraten er (i terminologien) stationær; om vi så kikker på BNP per capita, BNP per person i arbejdsstyrken, BNP per beskæftiget, eller BNP per arbejdstime.

Det er altid en god ide, at udvise rettidig omhu, og dermed diskutere hvordan trend væksten i Danmark kan styrkes, eller i al fald fastholdes. Men vi står efter alt at dømme ikke med et ”trend kollaps”. Specielt synes det ikke at være tilfældet, at produktivitetsvæksten i den danske økonomi systematisk er løjet af siden midten af 1990’erne.

**

Note 1: Til den der ikke er bekendt med konvergens litteraturen: jeg forfattede en basal indføring, sammen med Claus Thustrup Kreiner, tilbage i 1999. Artiklen udkom i Nationaløkonomisk Tidsskrift i samme år; den endelige arbejdspapir version kan downloades her.