Fordel at have en uddannelse i økonomi

Hvorfor valgte du at læse cand.polit?
Fordi jeg interesserer mig for samfundet og dets indretning, fordi jeg gerne ville arbejde i centraladministrationen - og fordi jeg kendte København bedre end Århus.


Hvordan tænker du tilbage på din studietid?
Som super skønne, hårde år. Der var mange, mange frihedsgrader, men også et stort arbejdspres og et højt fagligt niveau i undervisning og pensumkrav.


Her på Altandetlige.dk har vi haft en Quickpoll-afstemning blandt de polit-studerende, hvor vi spurgte: ”Kunne du en dag være fuldtidsbeskæftiget med politik?” 16 pct. svarede ”uden tvivl,” mens 29 pct. svarede ”det kunne ske.” Hvornår vidste du, at du ville gøre karriere inden for politik?
Jeg havde ikke en drøm om at blive politiker. For mig var det en interesse, men ikke et arbejde. Men så tog det ene det andet - jeg blev opfordret til at stille op i en ledig folketingskreds, så blev jeg redaktør af partiets blad, medlem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg, formand for landsforbundet og en dag blev jeg spurgt om jeg ville være undervisningsminister og kirkeminister. Så blev jeg politiker - i stedet for embedsmand.


Har din baggrund som cand.polit været med til at ruste dig som politiker - eller er politisk forståelse et medfødt talent?
Jeg oplever, at det er en kæmpe fordel at have en uddannelse i økonomi og samfund som fundament. Men jeg har lært så utrolig meget andet undervejs. Politik er at tage stilling ud fra ens holdninger på et sagligt og oplyst grundlag - f.eks. viden om økonomiske sammenhænge. Jeg er politiker med social-liberale grundholdninger og økonomien er et redskab.


Hvad ville du læse i dag, hvis vi forestiller os, at du skulle vælge uddannelse på ny?
Hvis jeg ikke kunne læse polit en gang til, kunne jeg tænke mig at blive lærer.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk