Forskning bekræfter: Livet som kendt er lettere

Forsøg på egen krop viser nu, at livet som kendt er lettere.

Det samme gælder skønhed. Men hvis man nu ikke er smuk fra naturens side, så må man blive kendt. Man kommer lettere til tingene som kendt. Tag nu fx. Mike Skinners fra The Streets: "When you're a famous boy, it gets really easy to get girls, it's all so easy you get a bit spoilt."

Så vi vil gerne være kendte. Og rigtig gerne med musikken. Problemet for polit'en er dog, at når han så endelig krænger sin sjæl ned på et papir og sætter musik til, ender resultatet ofte med at være:

"I steady state,
i langsigtsligevægtsniveau,
vil hele verden se, 
at endelig,
er du min egen steady state værdi..."

Romantisk, men ikke noget der vælter kegler i Kødbyen. Forsøg på bad-ass attituder mislykkes også og ender som:

"Ruller verden rundt, løser alle slags kriser
Jeg er for rig til at bli' mål i faste priser"
 

... man kan næsten se hvordan tv-holdet fra MTV Cribs går igen, når de hører den sætning...

Ergo, polit'er kan ikke være kendte uden for polit. Det går bare ikke. Tro mig. Så hvis du er polit, og gerne vil være kendt, er der kun en løsning: Mød op til revy-møde d. 8 september kl 17.15 i lokale 7.0.34

For at være med i Revyen, skal man sådan set bare møde op til et af vores møder. Man deltager med de evner og det engagement man nu måtte have. Man er altså ikke tvunget til at synge solo eller danse foran et stopfyldt HCH auditorium. Vi skal også bruge folk til teknik, bag scenen og til at komme med sjove ideer. Så der er plads til alle, der har lyst!

Det er i øvrigt en god ide at skrive en mail med dit navn og tlf. nummer til politrevy@gmail.com, hvis man skulle få lyst til at være med.

Håber at se jer allesammen!

Mvh Pladevender HvidStøj og resten af Revyen 

Faktaboks

Første møde: 8. sept. 2011
Sted: 7.0.34
Tid: 17:15
Kontakt: politrevy@gmail.com 

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk