Med en baggrund som cand.Polit – og med erfaring som studentermedhjælper, praktikant og nu fastansat Associate i konsulentbranchen – kan man roligt sige, at Freja Haarbo har meget erfaring at trække på. Vi har taget en snak med hende for at blive klogere på, hvordan hun endte hos Bain & Company og hvilken værdi hendes økonomibaggrund skaber i hendes daglige arbejde.
Hvordan fandt du ud af, at du ville være konsulent?
”Det var faktisk lidt et tilfælde, at jeg blev konsulent. Som økonom troede jeg, at jeg skulle ende et sted i det offentlige. Jeg tror, det er meget naturligt, at man som økonomistuderende tænker: ’Jeg skal sidde i Finansministeriet eller i Nationalbanken og drive større makro- eller mikroøkonomiske analyser.’ Det fandt jeg dog ud af ikke var noget for mig. Så da jeg hørte om en ledig stilling i Bain & Company, besluttede jeg mig for at søge for at prøve noget andet. Ret hurtigt gik det op for mig, at det faktisk var lige det jeg havde ledt efter. Jeg blev med det samme glad for kombinationen af at lave mange forskellige typer af analyser og arbejde sammen med en masse forskellige mennesker – både internt i et tæt samarbejde med sine kollegaer, men også eksternt, hvor man hjælper klienter. Men jeg blev nok først rigtigt sikker på, at det her var det, jeg skulle lave efter, at jeg havde været i praktik og prøvet jobbet ’rigtigt’ af.”
Det var faktisk lidt et tilfælde, at jeg blev konsulent. Som økonom troede jeg, at jeg skulle ende et sted i det offentlige.
Hvad var din karrierevej til konsulentbranchen?
”Jeg har tidligere været studentermedhjælper i Miljø- og Fødevareministeriet, og så har jeg undervist i erhvervsøkonomi på polit (en del gange). Jeg startede i ministeriet, fordi jeg, som sagt, tænkte, at det var det, jeg skulle som Polit. Efter et års tid indså jeg dog, at det med at arbejde i et årshjul og politikken ikke var noget for mig, så jeg sagde jobbet op.
I stedet begyndte jeg som holdunderviser. Her fandt jeg ud af, at jeg virkelig er drevet af at arbejde sammen med mennesker og se dem udvikle sig – samtidig med at jeg hurtigt kunne mærke, at jeg selv rykkede mig. Undervisning går i mine øjne begge veje. Det var mit ansvar at gøre mine elever bedre, men samtidig var det også mine elevers ansvar, at få mig til at give bedre undervisning. Dét og måden vi arbejder sammen på som konsulenter stemmer fint overens, for det hele handler om at spille hinanden gode. Alle er til stede for at gøre hinanden bedre. Og samtidigt kunne jeg mærke, hvordan min motivation steg hver gang en af mine elever pludseligt forstod teorien eller blev mere sikker på sig selv.
Så selvom det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg endte som konsulent, så tror jeg ikke, at jeg havde søgt jobbet, hvis ikke jeg havde været underviser. Jeg tror meget på, at man altid lærer noget af de valg man tager og derfor også i ens karrierevej, bliver klogere på, hvad man skal. For mig var et ministeriejob en afkræftelse af noget, mens undervisningsjobbet var en bekræftelse og det der ledte mig tættere på Bain.”
Hvordan bruger du din baggrund fra polit I hverdagen?
”Lige da jeg startede som konsulent, havde jeg en snak med min mentor, som også har læst økonomi. Jeg forklarede, at jeg ikke mente, at jeg kunne bruge mit studie til noget som helst på mit arbejde, og at det føltes meget langt væk. Hun bad mig overveje, hvordan jeg så på verden inden jeg startede på mit studie og hvordan jeg så ser på verden nu. Og det har sat sig fast. For jeg vil helt klart sige, at det jeg bruger mest i min dagligdag, er måden hvorpå man lærer at analysere den verden man befinder sig i ud fra et økonomisk synspunkt. Sammenlignet med mange af mine andre (rigtigt dygtige) kollegaer, så ser man verden anderledes, når man har læst økonomi. Jeg tror, at de fleste politter ret hurtigt kan relatere til, at alt fungerer i udbud og efterspørgsel. Og det er en helt anden måde at forstå dynamikkerne i markeder på i forhold til mange andre. Det er dog nok også lidt svært at forholde sig til”
Du forstår dynamikkerne i markeder på en helt anden måde når du har læst økonomi.
”Hvis jeg skal komme med noget mere konkret, så bruger jeg meget erhvervsøkonomi og evnen til at forstå regnskaber og virksomhedsstrukturer, når jeg sidder overfor vores klienter. Og det er altså ikke noget jeg kun siger, bare fordi jeg har undervist i faget og er en smule ’biased’... For virksomheder er det dét, der betyder noget. For dem handler det om at forstå, hvad der genererer vækst og hvordan de genererer vækst – og det forstår jeg kun, hvis jeg forstår deres regnskab. Når vi så bevæger os ind i, hvor væksten i fremtiden skal komme fra, så begynder det pludseligt at være hele Polits fag-palette, der spiller ind.”
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2