Hvornår blev du
færdiguddannet cand.polit, og hvilke områder af økonomien fokuserede du på i
din uddannelse? Jeg forsvarede mit speciale i slutningen af september
2013. På kandidaten valgte jeg hovedsageligt at fokusere på fag inden for finansiering.
Jeg skrev mit speciale i samarbejde med DONG Energy, hvor jeg også havde et studiejob.
Specialet indeholdt en empririsk analyse af forskellige hedging strategier for
salg af naturgas i Danmark. Her kombinerede jeg økonometri og finansiel teori
med en mere overordnet markedsanalyse.
Hvilken
stilling i Nykredit besidder du, og hvordan fik du denne?
Jeg arbejder som specialist i Finansafdelingen,
hvor jeg sidder i den gruppe, der har ansvar for IT-systemet, der bl.a. bruges
til at styre Nykredits egenkapital. Jeg startede 1. september i Nykredit sammen
med 12 andre graduates. Jeg var igennem en længere ansættelsesprocedure, hvor
jeg inden den første samtale skulle gennemføre en logisk-, en personligheds- og
en IQtest. Den samme dag jeg var til samtale om stillingen, gennemførte jeg i
løbet af ca. 3 timer endnu tre tests og lavede en præsentation af en business
case, hvorefter selve samtalen fandt sted.
Hvorfor
valgte du netop at søge ind i Nykredit - og mere specifikt som graduate?
Jeg valgte at søge ind i Nykredit, fordi jeg
ønskede at arbejde i den finansielle sektor, og fra venner, som arbejdede i
Nykredit, havde jeg hørt godt om Nykredit. Jeg valgte at søge ind på Graduate
programmet, fordi det giver en unik mulighed for at få lov til at dykke ned i
forskellige områder i Nykredit gennem kurser og casearbejde, og på den måde at
få en overordnet forretningsforståelse af hele koncernen på relativt kort tid.
Hvordan
er en typisk arbejdsdag for dig?
På en typisk arbejdsdag samarbejder jeg med
både finansanalytikere og it-specialister. I min afdeling er vi bindeled mellem
IT og Finans, så jeg skal både snakke databaseopsætning og optimering samtidigt
med, at jeg skal kunne snakke likviditets- og kapitalkrav. Parralelt med det
daglige arbejde i Finansafdelingen deltager jeg i de kursusforløb, som er
tilrettelagt særligt for graduates.
Hvilke
fag fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejde? - og hvad gør du for
at vedligeholde dine faglige kompetencer?
Jeg anvender især værktøjsfagene og de
finansielle fag, som jeg har haft på studiet. Mine faglige kompetencer bliver
dagligt udfordret og jeg synes ikke det er noget problem at holde
studielærdommen ved lige. Desuden indeholder Nykredits graduateprogram mange
kursusforløb, hvor vi hele tiden får opbygget yderligere viden om alt fra den
danske realkreditmodel til investerningsstrategier og kundernes behov for
finansiering. Så jeg får jeg dagligt bygget flere og flere kompetencer på.
Hvordan
er det sociale miljø på din arbejdsplads?
Det at være en del af graduateprogrammet giver
utroligt meget socialt, og derudover får man et fagligt netværk på tværs af
forretningsenhederne i Nykredit. Det sociale miljø fungerer også godt i mit
team, hvor der afholdes en del sociale arrangementer, b.la. fodbold, skitur,
fredagsbar og vinsmagning.
Hvis du
skulle give et råd til nyuddannede der skulle ud og finde deres første
fuldtidsjob, hvad skulle det så være?
Jeg tror, at det er vigtigt, at man overvejer
ens faglige interesser og desuden overvejer hvilken branche, man synes er
interresant at arbejde indenfor, og så søger job derefter. Her er det
selvfølgelig en fordel, hvis man har afprøvet lidt forskellige studiejobs.
Graduate i Nykredit
Partnervirksomheder
Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2