Bliv mentor for en udvekslingsstuderende

Sommerferien ulmer, og det betyder at en ny gruppe af udvekslingsstuderende snart ankommer til Købenavn for at tilbringe et semester hos os. I år får vi omkring 70 udvekslingsstuderende fra alle verdens hjørner. Derfor skal vi bruge en masse søde og åbne mennesker til at hjælpe de internationale studerende med at opleve Danmark fra sin bedste side. Og vi håber meget, at du har lyst til at være en af dem.


Som mentor får du som udgangspunkt tildelt én udvekslingsstuderende. Du har mulighed for at komme med ønsker angående dennes nationalitet, køn og uddannelsesniveau. Opgaverne som mentor er ikke mange. Du forventes bare at tage kontakt til din mentee inden ankomst, hente den pågældende i lufthavnen og være behjælpelig under opholdet. Hvor meget tid du derudover vil tilbringe med din mentee er helt op til dig. Som ”belønning” for din indsats bliver du selvfølgelig inviteret til de events som IMECO arrangerer hvert semester. Sidste semester stod den blandt andet på middage, fester, en tur til Carlsberg bryggeri, en filmaften og et smut forbi Tivoli. Alt sammen er naturligvis gratis for dig! Det er muligvis den hyggeliste og letteste måde at socialisere med andre politter og cosmopolitter på. Får du en af dine venner med som mentor plejer disse events at være ekstra hyggelige.


Hvis din interesse er blevet vækket, eller hvis du er gammel mentor og vil være det igen, så skriv til os på Imentor@econ.ku.dk med eventuelle præferencer angående din mentee. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os på denne mail.

Bliv mentor – Bliv en del af polits internationale netværk! Læs mere på IMECO's nye hjemmeside her.


Venlig hilsen
IMECO (the International Mentor Coordination)

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk