Stiftende generalforsamling i Foreningen Cafélitten

I en åben indkaldelse skriver Cafelit-bestyreren Line følgende:

Kære Politstuderende.

Cafélitten kan ikke længere fortsætte på de nuværende vilkår.

Fremover skal vi selv stå for driften, i et samarbejde med instituttet. Derfor indkaldes du til stiftende generalforsamling for foreningen Cafélitten. Foreningens formål skal være at fremme det sociale og kulturelle studentermiljø for politstuderende på Københavns Universitet ved driften af foreningens café, Cafélitten.Alle studerende, der er tilmeldt polit studiet på Københavns Universitet kan blive medlemmer.

På den stiftende generalforsamling vil der blive omdelt indmeldelsesblanketter, som du skal aflevere samtidig med fremvisning af dit studiekort. Hvis du ikke har mulighed for at komme til den stiftende generalforsamlingen vil du efterfølgende kunne aflevere en indmeldelsesblanket i Cafélitten.

 

Dagsorden for den stiftende generalforsamling er:


1) Valg af dirigent og referent

2) Gennemgang og godkendelse af vedtægter

3) Valg til bestyrelsen – Der skal vælges 4 bestyrelsesmedlemmer blandt medlemmerne og én skal udpeges af Økonomisk Institut.

4) Valg af én suppleant til bestyrelsen.

5) Evt.

Håber du vil deltage så vi fortsat kan have Cafélitten som vores mødested.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk