Julekalender: 4 december

Idag er det Kristian Grøsvik, der har svaret på spørgsmål og designet dagens låge. Kristian har været tutor i 2009 og var derudover medlem af RUKOX!

Hvordan skal du fejre jul i år?
Til den nye udkant af udkantsdanmark, Nakskov, og fejrer den med hele familien. 

Hvilken pakke håber du allermest du finder under juletræet? 
Et godt bud kunne være bogen "Earth" som er skrevet af folkene bag Daily Show eller en billet til Interpol i KB-Hallen.

Hvilken sang vælger du når der skal danses rundt om juletræet? 
Nu det jul igen ... Så det på med træskoene og nissehuen og så rundt i hele huset hånd i hånd.

Hvad står menuen på hos dig juleaften? 
Alt hvad hjertet begærer, så længe det har en høj fedtprocent. Vi snakker and, flæskesteg, rø'kål, brune kartofler, ris a la mande og masser af sovs.

Hvad er din mest påskønnede juletradition? 
At man kun skal vente til oktober før julen starter i Magasin og Illum. 

Hvis du kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter hvad skulle det så være? 
At smørrebrødsguruen fra Rørholmsgade kan holde forretningen i live og blive ved med at lave byens bedste frokost til de unge studerende fra Kommunehospitalet. Ja tak.

Hvad er din yndlingsjulekalender på TV? 
Nissebanden!!!

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
Et bogmærke med et billede af mine 3 nevøer.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk