Hvem?
Albert Nygård, medarrangør og en af idémændene bag Polit Case Competition.
Hvordan skal du fejre
jul i år?
Jeg
skal fejre den med familien i de sneklædte, idylliske omgivelser, der
kendetegner Ishøj Landsby.
Hvilken pakke håber du allermest, du finder
under juletræet?
Stribede
sokker! Derudover håber jeg, at der ligger en seddel med et ”ja!” fra en af de
interessante samarbejdspartnere, vi lige i øjeblikket er i gang med at samle til
Polit Case Competition 2016.
Hvilken sang vælger du, når der skal danses
rundt om juletræet?
Jul
med min familie betyder mange børn, så jeg får overhovedet ikke lov til at
vælge sang. Jeg holder bare fast og råber med så godt, jeg kan.
Hvad står menuen på hos
dig juleaften?
Lige
med hensyn til maden bryster jeg og min familie sig af at være lidt original,
med på moden og komme fra steder, der ligger tæt på Kødbyen. Vi spiser nemlig noget
så vildt som and, flæskesteg og brune kartofler.
Hvad er
din mest påskønnede juletradition?
Gløgg.
Derudover, ved at tage det hemmelige 7. semester (og derfor ikke have så mange
eksaminer), har jeg et underligt, tragikomisk savn til min klassiske
juletradition, der ellers har bestået i skiftevis at juble og koldsvede over de
påtrængende eksaminer i januar. Første semester formåede jeg at få stjålet en
taske, der indeholdt alle mine matematikbøger og -noter på 2. juledag. Så nu
synes julen at være lidt underlig uden den paniske angst, der konstant sidder i
baghovedet.
Hvis du
kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter, hvad skulle det så være?
At
alle politter i stigende grad fik muligheden for at anvende den lærte teori i
praksis, og der blev bygget en smule større bro til erhvervslivet og tiden
efter studiet. Med andre ord skulle det være, at Polit Case Competition blev en
integreret og vedvarende del af studiet. Taget i betragtning af hvordan
arrangementet gik i år, og hvordan det tegner sig i 2016, lader det til, at jeg
får mit ønske opfyldt (bevares, lidt flødebolle må der godt være plads til –
det er jo jul).
Hvad er
din yndlingsjulekalender på TV?
Adventskalenderen
med Pyrus og Chili-Klaus! Jeg har i skrivende stund kun set ét enkelt afsnit,
men jeg har en fornemmelse af, at det er kunst, der folder sig ud foran os
alle.
Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har
fået?
I
min læsegruppe giver vi altid hinanden julegaver. Sidste år fik jeg et
unisex-ensfarvet tørklæde og en akademikerjakke, så jeg kan gå rundt og se
akademisk og økonomisk ud. Jeg har ikke taget det af siden!
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2