Økonomisk Institut bryder reglerne, hvis de fra 1. december har tænkt sig at følge den nye strammere kurs, der kun vil give studerende, der har afgivet en "reel" besvarelse mulighed for at deltage i reeksamenerne.
Det ligger fast efter, at Videnskabsministeriet på et spørgsmål fra politstuderende Rud Faden om gyldigheden af netop denne nye praksis understreger, at universitetet ikke med en subjektiv vurdering må bestemme, hvem der kan deltage i reeksamnerne.
I svaret hedder det med henvisning til eksamensbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2005 - blandt andet:
"En studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Der henvises til de nærmere regler i eksamensbekendtgørelsens § 18. En studerende har således ret til at gå til omprøve, hvis den studerende har deltaget i den ordinære prøve. Universitetet skal således ikke foretage en subjektiv vurdering af, om den studerende har gjort et reelt forsøg eller ej."
Ifølge Videnskabsministeriet er det altså stik imod reglerne, når Økonomisk Institut fremover vil lade en subjektivvurderinger indgå i bedømmelsen af, hvorvidt de studerende har ret til at deltage i reeksamenerne.
Udmeldingen om de nye skærpede krav fra instituttet kom den 8. oktober og lød:
"Det er nødvendigt at sikre, at de eksamener, der afholdes i februar og august er reelle reeksamener. Der er en formodning om, at nogle studerende deltager i de ordinære eksamener i juni og januar og enten afleverer blankt eller skriver noget kort og meningsløst blot for at komme til den reeksamen, der holdes i samme eksamenstermin - og det er i strid med hensigten.
Det understreges derfor, at kun studerende, der har foretaget en reel besvarelse (men uden at bestå) kan få adgang til reeksamen - med mindre de har fået en dispensation til at gøre dette. Dette vil blive praktiseret fra og med 1. december 2009."
Institutet oplyser i dag, at fakultetets jurister har indledt en dialog med Videnskabsministeriet, da Institutet ikke mener, at de nye reeksamens regler, der iøvrigt allerede er gældende på blandt andet psykologi-studiet, er udtryk for en subjektiv vurdering.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2