Del
Hvilke konkrete problemstillinger tages op i faget?
I faget ser vi på arbejdsmarkedet både fra en teoretisk og en
empirisk synsvinkel. Vi gennemgår en række arbejdsmarkedsmodeller for at
analysere forskellige aspekter af arbejdsmarkedet. Herunder vil der
både blive set på neoklassiske modeller og modeller med imperfekt
konkurrence. Vi vil dernæst se på empiriske resultater i relation til
teorien, og undertiden vil vi også se kort på den empiriske metode. Det
skal dog understreges, at fokus i faget først og fremmest er på teorien.
Som eksempler helt konkrete spørgsmål vi tager op kan nævnes: hvorfor
er folk arbejdsløse? hvorfor får nogen mere i løn end andre?
I hvilke jobsituationer er dette relevant?
Fagets indhold er selvfølgelig særlig relevant for job der har at gøre med analyser af arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik (f.eks. ministerier og tænketanke), men indsigterne fra faget er sådan set relevant for enhver som selv skal deltage i arbejdsmarkedet som ansat eller leder/arbejdsgiver.
Hvilke fag er det en god idé at have fulgt før jeg følger dette fag?
Man skal have fulgt mikro, makro og økonometri sekvenserne på BA delen.
Giver dette fag kompetencer til at tage andre fag?
Der ligger i flere tilfælde en teoretisk arbejdsmarkedsmodel til grund for de økonometriske modeller, der indgår i Videregående mikroøkonometri, hvormed det vil give en bredere forståelse, såfremt man både har fulgt Arbejdsmarkedsøkonomi og Videregående mikroøkonometri. Det er svært at sige, hvilken rækkefølge, det er mest hensigtsmæssigt at tage fagene i, da der både er fordele i at tage Videregående mikroøkonometri først og i at tage Arbejdsmarkedsøkonomi først.
Selv om de teoretiske problemstillinger afviger fra andre fag, er der stadig en betydelig fællesmængde eksempelvis med andre fag, der også indeholder dynamisk optimering.
Hvis jeg kan lide dette fag, er der så andre fag der vil passe godt til det?
Faget har en række nabofag, og hvis man kan lide Arbejdsmarkedsøkonomi vil man sandsynligvis også kunne lide disse fag. F.eks. indgår arbejdsudbud både i Arbejdsmarkedsøkonomi og i Skattepolitik - omend fokus er forskelligt. På samme vis er der også en fællesmængde med f.eks. Economics of Education.
Hvad kunne være en tænkt specialeoverskrift i dette fag?
Arbejdsmarkedsøkonomi er meget velegnet emneområde for både teoretiske og/eller empiriske specialer. Et konkret eksempel på en problemstiling kunne være at undersøge effekten af en halvering af dagpengeperioden eller en afskaffelse/ændring af SU'en.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2