Lækre data om EU's landbrugsstøtte

Kender I http://farmsubsidy.org/?Jeg ved ikke, hvad deres synspunkt er, men et eller andet siger mig, at de er mere enige med polit'er end med franskmænd.

Se for eksempel starter de med "The European Union spends around €55 billion a year on farm subsidies. This website helps people find out who gets what, and why"

Præcis! Når vi giver mange penge til noget samfundsskadeligt, så er det i det mindste rart, at vi nemt kan se, hvem der får pengene.

Forrige jul var jeg på besøg ved Hardy Larsen (min far er dyrlæge, og Hardy er en af hans klienter). Hardy er - i følge min far - en virkelig dygtig landmand. Dyrene så ud til at trives, hans gård var vokset vildt (så vidt jeg husker fra 8 køer, da han startede for 30-40 år siden, til over 1.000 nu), og han var ikke bange for at tage en risiko (i en alder af knap 60 år har han investeret ca. 50 mio. i en ny stald).

Alt i alt en super dygtig mand!

Hardy modtog i 2010 godt 1 mio. kroner fra EU. Mit bedste bud er, at hvis man aldrig havde indført landbrugsstøtten, så havde Hardy alligevel været en dygtig, velhavende mand... Hvis man fjerner den i ét hug i dag, så går Hardy fallit...

Det er trist, at man har skabt det problem for sig selv...

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk