I Danmark og over det meste af den vestlige verden oplevede ejendomsmarkedet et kæmpe boom i årene forud for Finanskrisen.
Udover de gode konjunkturer gjorde den lave rente sit til at mange investorer kiggede efter alternative – men relativt sikre – investeringer for at skabe et afkast udover det minimale afkast man kan/kunne opnå på obligationer. Valget faldt bl.a. på ejendomsinvesteringer og den store efterspørgsel pressede afkastet gevaldigt ned (og priserne op).
Det boomende ejendomsmarked tiltrak en mængde lykkeriddere, spekulanter og andre kortsigtede investorer som pustede ejendomsboblen endnu mere op. Ingen bobbel varer evigt og den bristede naturligvis til sidst i forbindelse med finanskrisen og efterlod investorerne og deres finansieringskilder med store tab. Flere tab blev så store, at de sendte mange spekulanter og banker i konkurs. Nu hvor i hvert fald den første store bølge af konkurser og bankkrak synes ovre er det måske på tide at kigge nærmere på ejendomme som investeringsobjekt igen.
Ejendomsinvesteringer kan man foretage på et utal af måder, og her på ProInvestor vil vi i marts 2011 fokusere på ejendomsinvestering via børsnoterede værdipapirer - først og fremmest ejendomsrelaterede aktier.
Eventet finder sted torsdag d. 31. marts kl. 16.30 til 20.00 på IT Universitetet, Rued langgaards vej 7, 2300 KBH. Der vil blive serveret snacks i pausen.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2