McKinsey & Company åbner QuantumBlack Nordics – en nordisk hub for AI

QuantumBlack er McKinsey & Companys globale center for AI, som hjælper organisationer i hele verden med at bringe de nyeste teknologiske landvindinger inden for data og AI ind i kernen af processer og produkter. Der er netop blevet lanceret en nordisk hub, hvor cand.polit. Oskar Harmsen arbejder som projektleder.

”Data science vinder frem alle vegne. Vi ser det dukke op i alle industrier og alle funktioner, hvor mulighederne inden for AI og andre teknikker ændrer spillereglerne for, hvad der kan lade sig gøre,” lyder det fra Oskar, som til daglig er projektleder hos McKinsey og QuantumBlack. Her arbejder han med at løse organisationers udfordringer ved hjælp af værktøjer inden for data science fx machine learning og optimering.

”Min rolle er at være bindeleddet mellem data scientists og den organisation, som vi skal hjælpe med at forandre. Dét kræver, at man kan forstå udfordringen fra både den tekniske og den forretningsmæssige side,” lyder det fra Oskar, som desuden mener, at hans baggrund som cand.polit. er afgørende for hans arbejde hos QuantumBlack i dag:

”At jeg har en baggrund fra polit kommer mig til gode hver dag. Studiet muliggør, at man kan opbygge en tilstrækkelig faglig dybde i data science, statistik og programmering. Samtidig trænes man som økonom i at tænke på, hvor data kommer fra – hvilke hypoteser om personers adfærd kan forklare mønstrene, vi ser, og hvilke incitamenter og strukturer ligger bagved? Det er typisk dér, at man har en fordel i forhold til kollegaer med en mere naturvidenskabelig baggrund, og det er ofte en helt essentiel vinkel til at drive forandring i organisationer” fremhæver Oskar.

Stud.polit. og data science?

Da Oskar kastede sig over data science, var han stadig studerende. Udover at forfølge fag på polit, der kunne få ham i retning af data science, så valgte Oskar også at opsøge muligheder selv:

”Når det handler om data science, så gælder det om at få så meget eksponering som muligt,” lyder det fra Oskar.

Igennem Oskars tid som stud.polit. tog han fag på udveksling inden for data science, og i slutningen af studiet skrev han speciale inden for machine learning.

”Da jeg oprindeligt søgte ind hos McKinsey var jeg ikke klar over, at det kunne forenes med data science. Jeg værdsætter meget muligheden for at kunne kombinere data science med den klassiske McKinsey forretningsverden med dygtige kollegaer og udfordrende, vigtige problemstillinger!” lyder det fra Oskar, som i dag har arbejdet hos McKinsey i fem år.

En karriere hos McKinsey

Er du interesseret i at forene polit-studiet med en karriere hos McKinsey, så læs om vores mange muligheder her eller følg McKinsey Denmark på Facebook eller Instagram.

Desuden kan du her læse om cand.polit. Andreas Langholz, som til daglig arbejder hos McKinsey, hvor han laver alt fra rådgivning af topledelser i danske og internationale virksomheder til udarbejdelse af analyser og rapporter om økonomi og teknologi.

Virksomheder

Om QuantumBlack

QuantumBlack er McKinsey & Companys globale center for AI, som hjælper organisationer i hele verden med at bringe de nyeste teknologiske landvindinger inden for data & AI ind i kernen af processer og produkter.

QuantumBlack består af omkring 500 data scientists, data engineers og software developers, designere og andre fordelt på 16 hubs, som strækker sig fra Sydney og Singapore til Chicago og São Paulo. Sidste nye hub er i Norden.

Læs mere om QuantumBlack her.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk