Dato:25. januar 2012, fra kl. 19:00 til 22:15
Sted:Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
Pris:90 kr. for ansatte og studerende ved KU
Arrangør:Statens Naturhistoriske
MuseumKontakt:snm@snm.ku.dk
Statens Naturhistoriske Museum byder op til en festlig aften med rød løber og champagne, når syv prominente forskere fortæller om nobelpriserne i 2011.
Nobelprisen er verdens mest prestigefyldte og eftertragtrede hæderspris, der hvert år uddeles på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december. Prisen uddeles i seks kategorier til personer, "som i det fortløbende år har gjort menneskeheden den største nytte" inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur, økonomi samt for freden.
Men hvad skal der egentlig til for at få en nobelpris? Hvilke personligheder gemmer der sig bag navne som Dan Schechtman og Thomas Tranströmer, hvad er kvasikrystaller, og hvad betyder det, at man ud fra observationer af fjerne supernovaer har opdaget, at universets udvidelse accelererer? Dette og meget mere vil aftenens syv foredragsholdere forsøge at gøre publikum klogere på.
Program
Kl. 19:00
VELKOMST ved Hanne Strager, Statens Naturhistoriske Museum.
Kl. 19:10
OM AT FÅ NOBELPRISEN ved Professor Ole John Nielsen, Københavns Universitet.
Kl. 19:30
FYSIK ved Michael Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium og DTU.
Kl. 20:00
FRED ved Professor Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet.
Kl. 20:40
MEDICIN ved Lektor Ralf Agger, Aalborg Universitet.
Kl. 21:00
LITTERATUR ved Professor emeritus Thomas Bredsdorff, Københavns Universitet.
Kl. 21:30
ØKONOMI ved Professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet.
Kl. 21:50
KEMI ved Lektor Anders Østergaard Madsen, Københavns Universitet.