I maj 2010 kårede handelsstuderende fra danske uddannelsesinstitutioner Nordea som den bedste arbejdsgiver inden for Investment Banking. Det offentliggjorde Universum for nylig i sin omfattende årlige undersøgelse af foretrukne arbejdspladser blandt studerende.
Investment Banking i Nordea omfatter blandt andet handel og analyse af aktier, kapital fremskaffelse, derivater og strukturerede produkter, et relativt nyt produktområde.
Sidstnævnte er det team af eksperter, der gør det muligt for Nordeas kunder at træde ind i et uendeligt univers af investeringsmuligheder. Teamet tager imod nye ideer til investeringsprodukter, analyserer, regner, og hvis ideen er holdbar, og der er nok interesserede investorer, gør de investeringsmuligheden tilgængelig for kunderne. De støber kuglerne og sender dem videre ud til de kundeansvarlige, der i sidste ende rådgiver kunden.
Det er den korte, pædagogiske fortælling om Strukturerede Produkter, som Peter Kijne, 29, og Martin Gros Pedersen, 32, giver. De er begge cand.polit.er og udgør to af de seks ansatte i Strukturerede Produkter i København.
De har deres base på handelsgulvet i Nordea Markets på Christiansbro, hvor de deler kontor med omtrent 375 sælgere, mæglere, finansielle rådgivere og analytikere. Det er en samling af engagerede, kompetente og effektive mennesker, der gør hverdagen på handelsgulvet alt andet end kedelig.
Vejen til jobbet
Peter Kijne startede i jobbet i 2007, da han blev headhuntet til stillingen efter et Nova100 speed dating-arrangement.
- Vi skulle løse nogle opgaver i grupper og derefter præsentere dem i plenum. Kort efter arrangementet blev jeg ringet op af lederen for Strukturerede Produkter, fortæller Peter, der i dag er senioranalytiker.
Hans kollega Martin Gros Pedersen er i dag chefanalytiker og startede i Nordea i det, han kalder sit første ’rigtige job’ for fem år siden.
- For at være ærlig vidste jeg reelt ikke så meget om, hvad jobbet indeholdte, da jeg søgte det. Men i dag må jeg sige, at det har overgået mine forventninger, fortæller Martin.
- Vi har det meste. Dels en analytisk funktion, dels kundekontakt, og så er der også en del præsentation og rådgivning om de nye produkter, fordi vi skal præsentere de nye produktideer internt til kundeansvarlige, forklarer han.
- De første par år lærer man fantastisk meget om vores fag i praksis, fortæller Martin, der kan huske, at han i de første par år dagligt fik en aha-oplevelse. Noget af det mest interessante var at se hvordan den finansielle og økonomisk teori man har lært på studiet faktisk bliver anvendt på de finansielle markeder.
Stramme deadlines og fleksible arbejdstider
De to polit.er fortæller, at den største forskel de oplevede fra at være studerende til at ende i Nordea var, at man er mindre herre over sin egen tid.
De arbejder meget og har ofte stramme deadlines, der skal overholdes. De stramme deadlines kommer, fordi der hele tiden er leverancer af nye produkter til kunder i hele Norden.
- Selvom jeg har mange deadlines og lange arbejdsuger, oplever jeg at der er en fleksibilitet i forhold til hvordan jeg planlægger de enkelte opgaver. Så længe man når i mål til tiden, forklarer Martin Gros Pedersen.
Peter, der netop er vendt tilbage fra barsel, oplever også, at der er plads til balance mellem familieliv og arbejde.
Ikke nok at kunne matematik
Peter og Martin peger begge på, at de personlige kompetencer betyder meget, når man er ansat i Nordea. Noget af det, de ikke lærte på studiet, er hvor afgørende kommunikationen med kolleger og kunder kan være. På den måde er det ikke kun de faglige kompetencer, og om du kan din matematik, der har betydning, mener de, der er også mange andre faktorer som spiller ind.
- Heldigvis er det meget nemt at henvende sig til hinanden. Det er svært at sætte ord på, men man har en oplevelse af, at det er en ganske uformel arbejdsplads. Alle har deres spidskompetencer og man bliver nødt til at samle kræfterne for at opnå det bedste resultat, forklarer de begge.
Er du stud.polit., og kunne du tænke dig at arbejde som student i Nordea? Nordea har ledige stillinger i Martin og Peters team. Se stillingerne her.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2