På date med en statskundskaber

Vi har set dem på gangene og hørt myter om deres dør-crowdsurfer, men hvem er statskundskaberne egentlig? Alt Andet Lige præsenterer i samarbejde med Med Andre Ord datingserien campuskærlighed. Vi har sendt Søren i felten på en blinddate med Maya fra statskundskab.

Hvordan har Maya svaret? Læs med her på Med Andre Ord

Hvad håbede du på?

 

At hun var sjov og interessant, men mest at det blev en sjov og hyggelig aften. Derudover var det jo et sjovt koncept, så jeg var spændt.

 

Hvad tænker du om, at hun læser statskundskab

 

Det har jeg ikke noget forhold til – ,det gjorde at man havde noget mere at snakke om da vores uddannelser er inde for samme emne. Så på den måde var det faktisk meget nice.

 

Første indtryk?

 

Jeg troede at jeg var blevet brændt. Jeg kom tidligt og satte mig indenfor på baren cirka tyve minutter før vi havde aftalt. Jeg sad i døråbningen og ser flere piger stå i kø alene. Flere gange er jeg ved at gå op og spørge om det var hende. Det viste sig at hun havde sat sig udenfor. Da jeg så endelig mødte hende, tænkte jeg, at hun så glad og sød ud, så det var fedt.

 

Hvad snakkede i om?

 

Det var meget forskelligt. Først snakkede vi om forskellene mellem studiernes introstart, da vi begge har været introtutorer. Derudover snakkede vi om studiet og specielt bachelor da vi begge skriver den nu. Vi snakkede også om hvor vi var fra, studiejobs og fritidsinteresser osv.

 

Var der nogle akavede momenter?

 

Nej det synes jeg ikke. Det er kun akavet hvis man gør det akavet. Hvis der er lidt stilhed engang i mellem synes jeg det er okay. Man skal jo heller ikke bare sige noget for at sige noget.

Der skete dog noget ret sjovt. Jeg havde fået at vide af redaktionen fra altandetlige at jeg skulle gemme kvitteringerne så vi kunne få det refunderet. Jeg havde dog ikke tænkt over, at man sjældent får en kvittering på en bar, så bartenderen kiggede underligt på mig og brugte derefter fem minutter i kælderen på at få printet en kvittering. Det grinte vi meget af. (red.: den er skrevet bag øret – ingen kvitteringer næste gang!).

 

Bedste ved hende?

 

Vi snakkede godt sammen, og jeg synes ikke rigtigt at vi snakkede forbi hinanden.

 

Ville du introducere hende til dine venner, hvis du stødte ind i hende på Kommunen?

 

Ja det ville jeg gøre – det ville være ret sjovt da det er en god historie med en blinddate.

Da vi kommer videre og kommer ind på brus og finder et bord i et hjørne. Dagen efter skriver min ven ”var det en god aften i går?”

Så har mine venner åbenbart siddet lige ved siden af hvor jeg ikke har set dem. De troede at jeg havde set dem og de kørte god stil for ikke at spolere min date.

 

Beskriv hende med tre ord?

 

Down-to-earth, udadvendt og lyttende.

 

Hvad tror du, at hun synes om dig?

 

Jeg tror at hun synes godt om mig og hyggede sig meget fint i mit selskab. Jeg tror, at hun var glad for, at det var mig der var der.

 

Hvis du kunne ændre en ting på aftenen, hvad ville det så være?

 

Meget af snakken gik på familie og arbejde. Jeg tror jeg ville havde snakket om noget mere off topic, eller ”underligt” hvis jeg kunne lave noget om. Derudover ville jeg mødes tidligere – det var ærgerligt at vi skulle lokation.

 

Rate daten 1-10

 

7 til 7,5

 

Vil du mødes igen?

 

Nej. hun var rigtig sød men jeg tror ikke vi var det rigtige match. Jeg har måske lidt dårlig humor, og tror ikke at vi var helt på bølgelængde på den front.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk