På date med en statskundskaber 2.0

Det sociale eksperiment fortsætter med anden udgave af datingserien campus-kærlighed, som laves i samarbejde med Med Andre Ord. Denne gang møder Clara statskundskaberen Henrik på en lille cocktailbar en mørk novemberaften på Frederiksberg. Snakken går, glassene tømmes, og aftenen bliver til nat – men er en fri bar nok til, at mange års indgroede fordomme kan fordufte og blive til ægte kærlighed?

Hvordan har Henrik svaret? Læs med her på Med Andre Ord

Hvad håbede du på?

 

Jeg håbede mest af alt på en sjov aften uden akavede øjeblikke.

 

Hvad tænker du om, at han læser statskundskab?

 

Umiddelbart tænkte jeg ikke over det. Men jeg frygtede at han skulle snakke politik – for så var jeg smuttet.

 

Første indtryk?

 

Han så sød ud. Han kom før mig. Noget lidt skørt var at jeg ikke opfangede hans navn, hvilket viste sig også at gøre sig gældende for ham. Efter lidt tid spurgte jeg ham igen, hvorefter han spurgte mig.

 

Hvad snakkede I om?

 

Det var meget forskelligt. Først hvor ’random’ det var at skulle på blind-date. Derefter vores studier og de økonomiske fag han havde haft på statskundskab. Vi snakkede også om rejser, hans arbejde og en masse sjove og mærkelige historier. Det var meget flydende.

 

Var der nogle akavede momenter?

 

Nej - det synes jeg slet ikke. Men vi er meget forskellige personer i forhold til interesser.

 

Bedste ved ham?

 

Han var meget åben og imødekommende. Derudover var han virkelig god til at fortælle historier.

 

Ville du introducere ham til dine venner, hvis du stødte ind i ham på Kommunen?

 

Ja! Det ville være grineren.

 

 

Yndlingsdrink?

 

Negroni Express – men der var mange gode drinks.

 

Beskriv ham med tre ord?

 

Imødekommende, åben og sjov.

 

Hvad tror du, at han synes om dig?

 

Sød - jeg tror han havde det på den samme måde som mig.

 

Hvis du kunne ændre en ting på aftenen, hvad ville det så være?

 

Han havde nogle mega gode historier, men jeg kunne måske godt havde fyldt mere på daten.

 

Rate daten 1-10

 

romantisk: 4

stemning: 8

 

Vil du mødes igen?

 

Ikke på en date. Jeg tror, at vi begge hyggede os meget, men stemningen var mere venskabelig.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk