Et pænt antal polit-studerende havde fundet vej til aftenens arrangement. Sammen med en del studerende fra CBS og DTU var polit’erne således med til at fylde de flotte lokaler godt ud.
Arrangementet begyndte med en præsentation af Quartz+Co af Hans Henrik, som er Managing Partner i Quartz+Co. Kort fortalt er Quartz+Co et nordisk konsulenthus med flere end 170 medarbejdere fordelt på 3 kontorer i København, Oslo og Stockholm. De arbejder ud fra målsætningen om at bygge en "lille Nordisk gigant" i konsulentverdenen med udgangspunkt i en nordisk mentalitet og en model, der tager udgangspunkt i kundernes specifikke udfordringer. Derudover lagde Hans Henrik vægt på, at ønsket er at gøre Quartz+Co til et sted, hvor konsulenter har lyst til at blive som en del af deres karriere snarere end et springbræt til noget andet efter "udtjent værnepligt".
Dernæst fortalte en konsulent fra Quartz+Co sammen med en repræsentant fra Vestas om, hvordan Vestas havde hyret Quartz+Co til at løse et Key Account Management-projekt, da Vestas' markedsandel blandt de største kunder var faldet markant fra 2007-2009, og Vestas samtidig oplevede en ordreindgang, som faldt hurtigere end markedet. Det gav et interessant billede af en opgave, som mundede ud i en ny måde at interagere med de vigtigste kunder og, til de tilhørendes overraskelse, et billede af, hvordan strategien i implementeringsprocessen blev iscenesat af blandt andet et brætspil – et brætspil som blev anvendt til at launche Vestas' nye strategi over for virksomhedens key account managers.
Da præsentationerne var veloverstået, var det tid til networking og en bid mad. De studerende havde her mulighed for at tale med konsulenterne og få mere at vide om, hvordan det reelt er at være konsulent. En af de deltagende konsulenter (som også er polit) gjorde sig særligt umage for at understrege, at der er god plads til polit’er i konsulentbranchen. Konsulenter har i høj grad brug for både analytiske og kvantitative evner i deres arbejde, og han mente, at netop disse kompetencer findes hos mange polit-studerende. Der kan læses mere om Quartz+Co, virksomhedens mentorprogram, eventuelle studiejobs som juniorkonsulent og kommende arrangementer på www.quartzco.com/career. Quartz+Co er også at finde på Facebook.
Feature
På besøg hos Quartz+Co
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2