DI – Dansk Industri, hvor jeg sidder i afdelingen DI Handel, der er et af DI’s 8 branchefællesskaber.
Hvor mange timer arbejder du om ugen?
Ca. 20 timer.
Hvor længe har du haft jobbet?
Siden jeg startede på kandidaten d. 1. september 2011.
Hvordan fik du jobbet og hvad består dit job i?
Jeg søgte en opslået stilling.
Jeg arbejder primært med analyser, der på forskellig vis belyser udviklingen i handelssektoren. Det kan f.eks. være om omsætningsudvikling, konkurser og eksport. Dertil gennemfører vi løbende undersøgelser blandt medlemsvirksomhederne, f.eks. om virksomhedernes forventninger til fremtiden, deres brug af e-handel og deres salgspraksisser. Mit job består i at bearbejde og analysere data og formidle resultaterne klart og enkelt på skrift, nogle gange i form af længere analyser, andre gange i kortere pressenotater. I nogle tilfælde er det analyser målrettet vores medlemmer – som ofte også bliver omtalt i pressen, andre gange er det analyser til internt brug i afdelingen eller til vores bestyrelse.
Derudover får jeg løbende andre arbejdsopgaver, som kan variere meget. Det kan eksempelvis være at skrive nyheder til vores hjemmeside, lave elektroniske evalueringsskemaer til arrangementer og researchopgaver for afdelingens konsulenter.
Havde du relevant erhvervserfaring da du fik jobbet?
Jeg har tidligere haft studiejobs i Codan samt hos Landbrug & Fødevarer. Ingen af disse job var særligt polit-orienterede, men det talte helt sikkert med på plussiden, at jeg har haft disse jobs, hvor jeg f.eks. har været vant til både mundtlig og skriftlig kommunikation med kunder/medlemmer, samarbejdspartnere og offentlige institutioner.
Hvilke fag har været mest relevant for dig? - herunder bestemte valgfag der er gode?
Det er uden tvivl samfundsbeskrivelse. Jeg laver rigtig meget databehandling i Excel og bruger ofte Statistikbanken. Økonometri og makroøkonomi er også relevante fag. Det vigtigste jeg har med fra mine fag på polit er en generel god økonomisk forståelse og en analytisk tilgang til mine opgaver.
Hvad er det bedste ved jobbet?
At jeg får varierende og spændende arbejdsopgaver og ofte stor indflydelse på hvordan de skal udformes. Dertil er DI socialt et rigtig godt sted at være.
Er der fryns og sociale arrangementer på arbejdspladsen?
Der er en god og billig frokostordning, frugt og god kaffe. Dertil har vi en heltidsulykkesforsikring og sundhedsforsikring.
Det sociale liv i DI er rigtig godt. Udover en årlig julefrokost og sommerfest arrangerer personaleforeningen fester flere gange om året. Herudover arrangerer personaleforeningen også andre arrangementer, og der endvidere også en sportsforening, vinklub og kunstforening.
Dertil er der DI StudenterNET som jævnligt holder faglige og sociale arrangementer for studenter og praktikanter i DI. Så sent som i fredags havde vi et arrangement med to faglige oplæg sidst på eftermiddagen efterfulgt af mad og hygge.
Kan du se dig selv arbejde videre på denne arbejdsplads og/eller i dette arbejdsområde, når du er færdig?
Ja helt sikkert! Jeg synes DI arbejder for nogle vigtige sager, og der er rigtig mange spændende områder at arbejde indenfor i DI.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2