Dag 4 - Mandag d. 17. oktober 2011
Dagen i dag bød på besøg hos Det Danske General Konsulat i Dubai og Mærsks kontor i Dubai. Klokken 9.00 kørte vi i vores bus Rosa mod General Konsulatet.
General Konsulatet er den danske repræsentation i Dubai, og det hører under den danske ambassade. Oplægget var ved Per Tangsgaard Jensen, der er General Konsul. Da vi ankom sås det ”høje” sikkerhedsniveau, idet vi blev sluset igennem og fik tjekket vores tasker for farlige genstande. Trods de formelle forhold ved ankomsten bar mødet præg af en uformel tone og gav os et bredt indtryk af Dubai som emirat. General Konsulatets hovedsaglige formål er at hjælpe og bistå danske virksomheder, der ønsker at foretage forretning i UAE. I øjeblikket findes der 180-185 danske virksomheder i UAE. Mange virksomheder bruger Dubai som springbræt til resten af Mellemøsten. Det tager 12-18 måneder fra registrering til virksomheden er kørende. General Konsulatet mener, at vækstmulighederne i Dubai er konstruktion, finansiel service, It, olieproduktionen, service, turisme, bæredygtig energi samt medicinalmedikamenter (f.eks. Insulin). UAE oplever ikke samme kriselignende tilstande som i Danmark, da olie- og gasressourcer bibeholder væksten.
Frokosten blev indtaget ved et lille center, der ligger nær det 7-stjernede hotel Burj Al Arab. Efter en velfortjent frokost satte vi kurs mod Mærsk kontor i Dubai, der bemærkelsesværdigt ikke er placeret i en såkaldt Free zone. Dette skyldes, at kontoret er etableret før frizonerne blev oprettet. Oplægget blev holdt af Lars Østergaard Nielsen, der har arbejdet for Mærsk i 20 år. Kontoret i Dubai er hovedkontoret for regionen bestående af UAE, Oman, Qatar og Iran. Udover at belyse særlige forhold og udfordringer for de respektive lande omhandlede oplægget Mærsks aggressive strategi. Strategien kan summeres i tre punkter:
1) Krav om skibenes rettidige ankomst i 95 pct. af tilfældene
2) Indførsel af fleksibelt system, der gør det nemt for kunder at bestille containerfragt
3) Mere miljørigtig tankegang
Mødet omhandlede ligeledes det højaktuelle emne pirateri, som er et stort problem for Mærsk. Problemet er dog mest økonomisk og koster Mærsk DKK 1 mia. om måneden. Mærsk kan næppe afhjælpe problemet fuldstændigt og deres tiltag består i at sejle hurtigere i en bue uden om.
Polit i Mellemøsten (4/11)
Partnervirksomheder
Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2