Historisk set er øl - og alle andre former for alkohol – blevet betragtet som en substitut for vand. Uden tilgang til rent drikkevand har øl været det sikre valg. Så under en uges ophold i de franske alper og en vis skepsis omkring franskmændenes såkaldte ”økologiske” postevand måtte en rationel polit ty til tynde Kronenbourg øl og de fortrukne shots – Fisk.
En råkold fredag morgen satte polit
i selskab med hele CSS og Panum kurs mod de franske alper. Andelen af politterne i
forsamlingen satte sine tydelige spor allerede på færgen, hvor Fisk var udsolgt
inden vi nåede ud i internationalt farvand. Efter en køretur på 20 timer i bus blev
ankomsten til Avoriaz meldt, og vi blev mødt af strålende sol og perfekt
skivejr. Selv dem uden liftkort den første dag kunne nyde lørdagen i byen med
udsigt til alperne og hesteslæderne, der havde erstattet bilkørsel.
De to første dage var der frivillig pistvisning med guiderne, og med et liftkort med adgang til 650 km pister til hele Port du Soleil gav det mulighed for at se Mont Blanc, tage til Schweiz og stå ned af verdens stejleste pukkelpist, Le Mur. Derudover havde de mindre erfarne skiløbere med skiskole tidligt om morgenen rig mulighed for at få noget ud af dagen og efterfølgende nyde en frokost på pisten.
Flere politter gjorde sig den
erfaring, at efter en hel dag på ski, var opskriften på en optimal aften enkel:
det var vigtigt at få drukket π øl allerede til afterski og især ikke gå i
stå omkring π/2 genstande, der udgjorde et meget stationært punkt.
De manglende organisatoriske kompetencer og lave serviceniveau fra écarts side var et
irritationsmoment for mange, men dette blev der kompenseret for, i form
rigelige mængder af øl og shotsbilletter til både polit-fest og hip-hop-aften
på The Place. Til hip-hop-festen havde folk iklædt sig de rette gevandter, hvor
mængden af tank-toppe, old school Addidas tracksuits og bling ikke var til at
tage fejl af. Kombineret med lækre hip-hop-beats blev der sat gang i festen. Aften
påvirkede bestemt aktivitetsniveauet den efterfølgende dag hvor flere opdagede, at den
bedste kur mod tømmermænd var en tur ned af pukkelpisten Le Mur.
Midt på ugen var der arrangeret picnic med en effektiv burger-buffet, øl og champagne i rigelige mængder efterfulgt af en øl-stafet for alle interesserede. Polit stillede flere hold med meget varierede, men underholdende, resultater. Blev man længe nok var der dans og endnu flere øl. Det lod til at være velovervejet at placere picnicen ved en grøn pist, for når folk vendte hjemad, lod det da også til at være udfordrende nok for de ellers rutinerede skiløbere.
Da afrejsedagen lørdag meldte sig, gjorde tomme blikke og trætte miner det tydeligt, at man havde været gennem en uge med fest, ski og dans på bordene. Flertallet udnyttede den lange bustur til at indhente noget af den tabte søvn.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2