Polit-postkort fra Spanien

Postkort til det kolde nord og de fiskevenlige politter.

Jeg har nu læst i Barcelona i snart et år (egentlig ikke, men svarer til et skoleår), hvilket jeg kun kan opfordre enhver derude til at gøre efter hvis du har mod på at læse på en anden måde, kunne skrive endnu et sprog på CVet, og blive fuldt integreret i en anden kultur.

Jeg læser en master uddannelse i Barcelona og mine medstuderende er typisk folk som er ældre og har nogle års arbejdserfaring på bagen. Jeg er blevet sat på et meget internationalt hold med 25 studerende fra 17 forskellige lande. Dette gør altid undervisningen lidt sjovere, ikke blot pga sjove accenter fra blandt andet Azerbaijan (en fyr ved navn Ulvi som var pænt oppe at køre forleden uge forresten!) men også de vidtrækkende fortolkninger og brug af økonomisk eller finansiel teori i de forskellige lande. Jeg kan blandt andet berette at de mange Spaniere ikke ser udstedelse af nye obligationer fra den spanske stat som et problem i sig selv, men nærmere et spørgsmål om hvorledes de onde og blodtørstige investorer hæver risikopræmien på et ganske uretfærdigt grundlag. Som polit studerende må man blot læne sig tilbage og beundre hvordan armbevægelser, karakter og holdning nogle gange kan fuldstændig overskygge rationelle økonomiske sammenhænge.

Som med så mange andre steder i udlandet, er det at studere i Barcelona noget anderledes end i Danmark. Hernede har jeg lektier for - HVER DAG - med karakterer og fraværsliste der bliver tjekket når man starter timen. Misser man mere end 2 undervisninger dumper man automatisk. Capish! Hvis jeg ikke fik et kulturchok da jeg ankom ville dette nok være repræsentant for selv sammen efter 3 års politundervisning. Der er midterms, som i nogle tilfælde tæller lige så meget som den afsluttende eksamen (WTF!), og som sukkeroverfladen over en dejlig crema catalana er deltagelse i timerne nogle gange også en mindre del af din karakter (WTF WTF!)! Jeg har hørt om samme karaktersystem andre steder i verden, og man kan ikke som dansk studerende lade være med at tænke på at uddannelsessystemet derhjemme ruster de studerende en del bedre til universitet end andetsteds. Derhjemme bliver vi da i hvert fald ikke tjekket i hoved og r** som her, og vi snakker altså kandidat-niveau. Dios Mío.

I skrivende stund er jeg i gang med at finpudse min master thesis, som alle skal afslutte i Juni eller Juli måned. Det er en speciel situation at stå i, da jeg skal tilbage til polit og læse et år mere mens alle andre omkring mig hernede snakker om job interviews og fremtidig karriere. Det bliver nu godt at komme tilbage til vandte omgivelser med Hjortens sædvanlige mumlen, Thustrups åbenbaringer, Nørgaard Norske bøger, Whitta-Jacobsens awesomeness, og hvad de ellers hedder derhjemme.