Stuko
Forårsstuko 2012 er vendt hjem fra Portugal. De beretter om, at de har haft en god tur.
På næste møde, mandag den 16. april 2012, er der valg til nyt forårsstuko. Har du mod på, sammen med fire andre medstuderende, at planlægge næste års forårs-studietur til glæde for 20 andre politstuderende, så mød op til dette møde. Mødet starter med mad kl. 18.30 i Cafelitten, og du er selvfølgelig velkommen til at spise med fra kl. 18.00.
Efterårsstuko tager som bekendt til Brasilien. Lodtrækningen til turen er netop afholdt, og de 25 deltagere er dermed fundet. Første seminar afholdes søndag d. 5. maj.
Arrangementsgruppen
Arrangementsgruppen stod i februar for Bezzerwizzerturneringen, som forløb fantastisk med mange politter i Kommunen, KØS, bezzerwizzerspørgsmål i store mængder og en fodboldkamp, som vi vist dog ikke behøver tale mere om.
På trods af at Politrådets hold røg ud i første runde, var det en kæmpe fornøjelse af have så hyggeligt samvær en hel aften med så mange andre studerende. Vi takker for det store fremmøde og håber, at I var lige så tilfredse med arrangementet som os.
Desuden et kæmpe tillykke til vinderne.
Studiet i Universitetsavisen
Politrådet blev kontaktet om interview til Universitetsavisen angående antallet af timer på polit. Artiklen kan læses her: http://universitetsavisen.dk/uddannelse/polit-er-er-glade-hojt-timetal.
Politrådet finder, den studiekvalitet, som Universitetsavisen og andre medier for øjeblikket fokuserer på, vigtig. Det er derfor vigtigt for os at høre din mening om studiekvalitet og timetal på Politstudiet. Vi har startet debattråden ”Er mange undervisningstimer en studiekvalitet?”, hvor der nu også diskuteres aktiverende undervisning. Har du indspark til debatten så smid en kommentar her på AltAndetLige, eller kig forbi til et af vores møder.
Læsegruppedannelse på Politstudiet
Politrådet arbejder i øjeblikket med at finde en mere optimal måde at danne læsegrupperne på 1. semester. Indtil videre dannes disse efter efternavne, og vi mener, at der må være en bedre måde, hvorpå man kan sammensætte velfungerende læsegrupper. I takt med, at studiet i højere grad bygger undervisningen op omkring aktiverende undervisning og gruppearbejde, arbejder vi i Politrådet for, at der afsættes de nødvendige ressourcer, så disse velfungerende læsegrupper kan oprettes.
Politrådets samarbejde med DJØF studerende
Politrådet har i lang tid haft et godt samarbejde med DJØF studerende. I år har vores nye repræsentant i DJØF studerende, Lea Lindhardt, ansøgt og fået en suppleantplads i bestyrelsen. Vi ønsker Lea tillykke, og ser frem til fortsat at have et tæt og udbytterigt samarbejde med DJØF studerende. DJØF studerende bidrager med økonomisk støtte til både den ordinære drift samt de sociale og faglige arrangementer, som Arrangementsgruppen i Politrådet stabler på benene. Herudover er DJØF studerende en god sparringspartner og et rigtig godt netværk, når vi ønsker kontakt til andre studenterpolitisk aktive studerende rundt omkring i landet.
Socialt i Politrådet
I Politrådet er vi begyndt at spise god hjemmelavet mad til møderne. Vi starter derfor nu med at spise sammen fra kl. 18.00 til 18.30. Herefter starter mødet. På den måde kan vi få en hyggelig middag sammen. Madlavningen er helt frivilligt, og hvis ingen har tid til at lave mad til et møde, bliver der selvfølgelig serveret pizza. Efter møderne er det muligt at blive og fx drikke en øl og spille Bezzerwizzer.
Vi bestræber os herudover på fremover at afholde 1-2 sociale arrangementer pr. semester internt i Politrådet.
Vores næste møde er den 16. april og afholdes i Cafelitten.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2