Tror du på gud? Hvilken socialklasse tilhører dine forældre? Har du Windows på din computer?
Det er nogle af de spørgsmål nye politstuderende hvert år stilles af Politrådet, der samler svarene i sin socialundersøgelse. Og sådan en undersøgelse af sommerstarterne fra 2008 er netop blevet færdig.
Skal man tro den, så er en ny politstuderende anno 2008 omkring 20 år, læser Berlingske Tidende eller Politiken, kommer øst for Storebælt, er på internettet flere gange dagligt, drikker mellem 6-20 genstande om ugen og er modstander af Irak-krigen. Samtidig er der lidt over 60 procent sandsynlighed for, at en ny politstuderende er mand.
Den højeste gennemsnitsalder gennem de seneste fem år havde vinterstarterne i 2007 med 22,1 år. Det er 2,2 år mere end den nye, unge årgang sommerstartere, der har en gennemsnitsalder på 19,9 år.
Politisk mudderbad
Til gengæld viser undersøgelsen også, at mens gennemsnitsalderen er gået ned, så er karaktersnittet gået op. Hvor sommerstarterne i 2007 havde et snit på 8.3, er den nye omgang sommerstartere fra 2008 helt oppe på 9,0. Samtidig viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige karakter fra sidste matematikeksamen er lidt højere, nemlig 9,3.
Det politiske billede er derimod noget mudret. Alle partierne Venstre, De Konservative, SF og De Radikale får mellem 18 og 24 procent af stemmerne, mens socialdemokraterne må nøjes med otte procent af politstemmerne. Det betyder, at Venstre og De Konservative næsten kan lave en borgerlig flertalsregering med 48 procent af stemmerne, da fire procent af stemmerne i socialundersøgelsen er blanke stemmer.
Sammen med den nye undersøgelse af sommerstarterne er også kommet en socialundersøgelse af de internationale vinterstartere. Her er 42 procent ikke-danskere og 38 procent drikker "kun" 1-5 genstande om ugen, mens de internationale studerende er lige så splittede politisk som de danske mellem højre- og venstreorienterede.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2