Programmér dynamisk og kend dig selv — og hvad så?

Ja, ja, ja, økonomisk institut opretter et fag i Dynamic Programming. Men hvad har det med mig at gøre?"Hvis du går med sådanne tanker, så vær ikke bange for at stå frem. En rundspørge blandt unge politstuderende viser, at mange unge går med sådanne tanker. Derfor er det bestemt ikke noget, man skal skamme sig over — kun gennem oplysning kan vi komme fordommene til livs og ruske op i gamle forstokkede billeder.

Det kendte paradigme i mikroøkonometri
Dynamisk programmering repræsenterer et nyt paradigme i forhold til, hvordan man angriber mikrodata empirisk i økonomisk videnskab. På politstudiets bachelordel præsenteres man for økonometriens svar på shotgunnen, og man får i den forbindelse snuset til first-differences og fixed effects. I de senere fag ser man ofte eksempler på, hvordan man med økonometrikerens schweizerkniv, OLS, i den ene hånd og en spændende, eksogen reform/instrument i den anden form kan svare på spændende spørgsmål lige fra (den hellige gral) afkastet af uddannelse til effekten af download på CD salg.

Uden at vide det, har man med forelæseren som rundviser bevæget sig rundt i den vestlige foyer af økonometriens Madame Tussauds og måbende beundret de klassiske studier i mikroøkonometriens vidunderlige verden.

Det ukendte paradigme i mikroøkonometri
Men hvad er nu det? En af deltagerne fra gruppen af studerende stikker af fra flokken og lister sig ned i den østlige fløj af museet. Her er støvet og langt mellem gæsterne, men voksfigurerne her er anderledes og skræmmer og ophidser påsamme tid den intetanende polit! Voksfiguren af Harold Zurcher markerer indgangen til det forjættede land.

En vred rundvisende forelæser griber nu fat i den forvildede lille polit, som grædende trækkes tilbage til resten af gruppen. Den østlige fløj, “Strukturel Mikroøkonometri”, er et selvstudie, og den er et selvstudie, som man ikke kan nå at se på en almindelig kandidat — det er forment Ph.D.-studierne.

Nu åbnes døren
Men hvad er nu det? Et nyt fag, “Dynamic Programming - Theory, Computation, and Empirical Applications”?

Mine damer og herrer, for allerførste gang nogensinde bliver det nu muligt at åbne døren ind til den dynamiske verdens magiske vidundere! Det er en unik mulighed for at udvide sin horisont, bliver en dygtigere programmør og lære nogle vanvittigt sexede modeller at kende.

Faget lover en meget ambitiøst læseplan, men de ugentlige øvelsestimer skal nok trække det hele ned på et praktisk anvendeligt niveau. Præcist som vi kender og elsker det fra Advanced Microeconometrics. For de interesserede er der informationsmøde fredag 21. november (se her).

Hvad er dynamisk programmering?

Utrolig mange problemer i mikroøkonomi er dynamiske i deres natur, og de spænder meget bredt, fx opsparing, tilbagetrækning/pension, bilkøb og -udskiftning, virksomheders beslutninger om at gå ind på nye markeder osv. I dette paradigme tager man strukturen meget alvorligt. I modsætning til hertil vil man med OLS-tilgangen, hvor man leder efter et y og et x, som der så er en black box forbindelse imellem, så vil man her præcist dykke ned i den black box og tænde lyset.

Hvor OLS er hammeren i det velkendte “reduced form”-paradigme, så er værdifunktioner og Bellman-ligninger hammeren når man arbejder med dynamiske modeller. Når man først lærer disse at kende (og især hvis man gør det som selvstudie), kan det godt føles som at gå fra en lille læge-banke-på-knæet-hammer til en stor, led forhammer, men netop derfor er det en fremragende mulighed, at der nu bliver oprettet et kursus til formålet!

Hvorfor dynamisk programmering?
Mange tror, at man kun arbejder med dynamisk programmering for at fåstreet credit, men der er faktisk meget mere i det. Det primære formål er de kontrafaktiske simulationer (en: counterfactual simulations). Hvor man med OLS typisk kun kan svare på, hvad elasticiteten er mht. nøjagtig den X-variabel, man har i sit datasæt (fx lønnen), så bliver dynamiske modeller brugt til at lave meget rige kontrafaktiske simulationer, hvor man ændrer på forskellige aspekter af det institutionelle framework.

Fordi man har “tændt lyset” i sin black box giver modellen ofte forudsigelser på en lang række marginer, som man normalt ikke kan sige noget om. Og den kan oftest også svare på, hvad effekten er af at ændre på policies, som man ikke ville kunne ellers.